15.6.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 198/3
Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. april 2015 — Nemzeti Fogyasztóvédelmi Hatóság (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kúria — Ungarn)
(Sag C-388/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2005/29/EF - urimelig handelspraksis - urigtig oplysning givet af en telekommunikationsvirksomhed til en af dens abonnenter, som medførte meromkostninger for sidstnævnte - kvalificering som »vildledende handelspraksis«))
(2015/C 198/04)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Kúria
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Nemzeti Fogyasztóvédelmi Hatóság
Procesdeltager: UPC Magyarország Kft.
Konklusion
1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) skal fortolkes således, at en meddelelse af en urigtig oplysning som den i hovedsagen omhandlede fra en erhvervsdrivende til en forbruger skal kvalificeres som »vildledende handelspraksis« som omhandlet i dette direktiv, selv om denne meddelelse kun vedrørte en enkelt forbruger.
2)
Direktiv 2005/29 skal fortolkes således, at i det tilfælde, hvor en handelspraksis opfylder alle kriterierne i dette direktivs artikel 6, stk. 1, for at kunne kvalificeres som en vildledende handelspraksis i forhold til forbrugeren, er det ikke nødvendigt at undersøge, om en sådan praksis ligeledes er i modstrid med kravet om erhvervsmæssig diligenspligt i henhold til det nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, litra a), for at den kan betragtes som urimelig og dermed forbudt i henhold til det samme direktivs artikel 5, stk. 1.
(1) EUT C 304 af 19.10.2013.
Full & Egal Universal Law Academy