15.9.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 315/20
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. juli 2014 — Apple, Inc. mod Deutsches Patent- und Markenamt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundespatentgericht — Tyskland)
(Sag C-421/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - varemærker - direktiv 2008/95/EF - artikel 2 og 3 - tegn, der kan udgøre et varemærke - fornødent særpræg - gengivelse ved en afbildning af indretningen af en ledende forretning (»flagship store«) - registrering som varemærke for »tjenesteydelser« vedrørende varer, der udbydes til salg i en sådan forretning))
2014/C 315/30
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundespatentgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Apple, Inc.
Sagsøgt: Deutsches Patent- und Markenamt
Konklusion
Artikel 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at en gengivelse af indretningen af et salgssted for varer ved en enkel afbildning uden oplysning om størrelse eller proportioner kan registreres som varemærke for tjenesteydelser, der består i ydelser, der vedrører disse varer, men som ikke indgår som en integrerende del af salget af disse, på betingelse af, at gengivelsen er egnet til at adskille registreringsansøgningens ophavsmands tjenesteydelser fra andre virksomheders, og at ingen af de registreringshindringer, der er anført i nævnte direktiv, er til hinder herfor.
(1) EUT C 313 af 26.10.2013.
Full & Egal Universal Law Academy