8.12.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 439/10
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 23. oktober 2014 — Unitrading Ltd mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)
(Sag C-437/13) (1)
((Præjudiciel afgørelse - EF-toldkodeks - opkrævning af importafgifter - varers oprindelse - bevismidler - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - ret til forsvar - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - medlemsstaternes procesautonomi))
(2014/C 439/14)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Unitrading Ltd
Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën
Konklusion
1)
Artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at det bevis for de indførte varers oprindelse, som toldmyndighederne har ført på grundlag af national procesret, baseres på resultaterne af tredjemands undersøgelse, som denne tredjemand ikke vil give nærmere oplysninger om hverken til toldmyndighederne eller til angiveren med den følge, at det gøres vanskeligt eller umuligt at efterprøve eller modbevise rigtigheden af den dragne konklusion, under forudsætning af at effektivitetsprincippet og ækvivalensprincippet er overholdt. Det påhviler den nationale ret at afgøre, om dette er tilfældet i hovedsagen.
2)
I et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede, og hvis det antages, at toldmyndighederne ikke kan give yderligere oplysninger om den foretagne undersøgelse, skal spørgsmålet om, hvorvidt toldmyndighederne skal medvirke ved den berørte parts begæring om på egen regning at foretage en undersøgelse i det af denne angivne oprindelsesland, og spørgsmålet om, hvorvidt det har nogen betydning, at dele af vareprøverne blev opbevaret i en periode, og at den berørte part havde kunnet få rådighed over disse med henblik på undersøgelse i et andet laboratorium, og hvorvidt toldmyndighederne i givet fald skulle have gjort den berørte part opmærksom på, at der stadigt var dele af vareprøverne til rådighed, og at den pågældende kunne anmode om at få disse prøver udleveret med henblik på en sådan undersøgelse, undersøges på grundlag af national procesret.
(1) EUT C 325 af 9.11.2013.
Full & Egal Universal Law Academy