15.6.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 198/5
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. april 2015 — Eintragungsausschuss bei der Bayerischen Architektenkammer mod Hans Angerer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)
(Sag C-477/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2005/36/EF - artikel 10 - anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer - adgang til arkitekterhvervet - uddannelsesbevis, som ikke er opført i bilag V, punkt 5.7.1 - begrebet »specifikke og særlige årsager« og begrebet »arkitekt«))
(2015/C 198/06)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Eintragungsausschuss bei der Bayerischen Architektenkammer
Sagsøgt: Hans Angerer
Procesdeltagere: Vertreter des Bundesinteresses beim Bundesverwaltungsgericht og Landesanwaltschaft Bayern als Vertreter des öffentlichen Interesses
Konklusion
1)
Artikel 10, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 279/2009 af 6. april 2009, skal fortolkes således, at en ansøger, der ønsker at drage fordel af den generelle ordning om anerkendelse af uddannelsesbeviser som fastsat i direktivets afsnit III, kapitel I, ud over at være i besiddelse af et uddannelsesbevis, som ikke er opført i bilag V, nr. 5.7.1, til dette direktiv, ligeledes skal godtgøre, at der foreligger »specifikke og særlige årsager«.
2)
Artikel 10, litra c), i direktiv 2005/36, som ændret ved forordning nr. 279/2009, skal fortolkes således, at begrebet »specifikke og særlige årsager« i denne bestemmelses forstand henviser til de omstændigheder, på grund af hvilke ansøgeren ikke er i besiddelse af et uddannelsesbevis opført i bilag V, nr. 5.7.1, til direktivet, dog således, at ansøgeren ikke kan påberåbe sig den omstændighed, at vedkommende er i besiddelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer, som i oprindelsesmedlemsstaten giver adgang til et andet erhverv end det, som den pågældende ønsker at udøve i værtsmedlemsstaten.
3)
Artikel 10, litra c), i direktiv 2005/36, som ændret ved forordning nr. 279/2009, skal fortolkes således, at begrebet »arkitekt« i denne bestemmelse skal fastlægges, henset til lovgivningen i værtsmedlemsstaten, og at bestemmelsen ikke nødvendigvis stiller krav om, at ansøgeren er i besiddelse af en uddannelse og en erfaring, som ikke alene omfatter tekniske aktiviteter inden for byggeplanlægning, tilsyn med bygge- og anlægsarbejder og bygværker, men ligeledes aktiviteter på området for kunstnerisk skabende arbejde og byplanlægning, økonomi og i givet fald bevaringsværdige bygninger.
(1) EUT C 344 af 23.11.2013.
Full & Egal Universal Law Academy