9.11.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 371/3
Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. september 2015 — Alpha Bank Cyprus Ltd mod Dau Si Senh m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Anotato Dikastirio Kyprou — Cypern)
(Sag C-519/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - samarbejde på det civil- og handelsretlige område - forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter - forordning (EF) nr. 1393/2007 - artikel 8 - nægtelse af at modtage dokumentet - manglende oversættelse af et af de fremsendte dokumenter - manglende vedlæggelse af standardformularen i bilag II til forordningen - virkninger))
(2015/C 371/04)
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Anotato Dikastirio Kyprou
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Alpha Bank Cyprus Ltd
Sagsøgte: Dau Si Senh, Alpha Panareti Public Ltd, Susan Towson, Stewart Cresswell, Gillian Cresswell, Julie Gaskell, Peter Gaskell, Richard Wernham, Tracy Wernham, Joanne Zorani og Richard Simpson
Konklusion
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (»forkyndelse af dokumenter«) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 skal fortolkes således, at:
—
den modtagende enhed under alle omstændigheder, og uden at den har en skønsmargin i denne henseende, er forpligtet til at underrette et dokuments adressat om hans ret til at nægte at modtage dette dokument, ved konsekvent at anvende standardformularen i bilag II til denne forordning til dette formål, og
—
den omstændighed, at denne instans, når den foretager forkyndelsen af et dokument til dets adressat, ikke har vedlagt standardformularen i bilag II til forordning nr. 1393/2007, ikke udgør en grund til at erklære proceduren ugyldig, men er en undladelse, der skal afhjælpes i henhold til bestemmelserne i denne forordning.
(1) EUT C 377 af 21.12.2013.
Full & Egal Universal Law Academy