15.6.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 198/7
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. april 2015 — Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-540/13) (1)
((Annullationssøgsmål - politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - fastsættelsen af ikrafttrædelsesdatoen for en tidligere afgørelse - fastlæggelse af retsgrundlaget - retlig ramme, der finder anvendelse efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten - overgangsbestemmelser - afledt retsgrundlag - høring af Parlamentet))
(2015/C 198/08)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved F. Drexler, A. Caiola og M. Pencheva, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved K. Pleśniak og A.F. Jensen, som befuldmægtigede)
Konklusion
1)
Rådets afgørelse 2013/392/EU af 22. juli 2013 om fastsættelse af den dato, fra hvilken afgørelse 2008/633/RIA om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger har virkning, annulleres.
2)
Virkningerne af afgørelse 2013/392 opretholdes, indtil ikrafttrædelsen af en ny retsakt, der erstatter den.
3)
Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 359 af 7.12.2013.
Full & Egal Universal Law Academy