23.2.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 65/12
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. december 2014 — Società Edilizia Turistica Alberghiera Residenziale (SETAR) mod Comune di Quartu S. Elena (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione Tributaria Provinciale di Cagliari — Italien)
(Sag C-551/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2008/98/EF - artikel 15 - håndtering af affald - affaldsproducentens mulighed for selv at udføre affaldsbehandlingen - national gennemførelseslov, der er vedtaget, men endnu ikke trådt i kraft - udløb af gennemførelsesfristen - direkte virkning))
(2015/C 065/17)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Commissione Tributaria Provinciale di Cagliari
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Società Edilizia Turistica Alberghiera Residenziale (SETAR)
Sagsøgt: Comune di Quartu S. Elena
Konklusion
EU-retten og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der gennemfører en af dette direktivs bestemmelser, men hvis ikrafttrædelse er undergivet vedtagelsen af en senere national retsakt, hvis denne ikrafttrædelse ligger efter udløbet af den gennemførelsesfrist, der er fastsat i direktivet.
Artikel 15, stk. 1, i direktiv 2008/98, sammenholdt med dette direktivs artikel 4 og 13, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, der ikke fastsætter nogen mulighed for, at affaldsproducenter eller andre affaldsindehavere selv udfører affaldsbortskaffelsen og herved fritages for betaling af en kommunal afgift for affaldsbortskaffelse, for så vidt som denne lovgivning opfylder kravene i proportionalitetsprincippet.
(1) EUT C 377 af 21.12.2013.
Full & Egal Universal Law Academy