27.4.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 138/14
Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. februar 2015 — Finanzamt Dortmund-Unna mod Josef Grünewald (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)
(Sag C-559/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - direkte beskatning - indkomstskat - mulighed for at fradrage forsørgelsesydelser, der er betalt som modydelse for et arveforskud - ikke muligt for ikke-hjemmehørende))
(2015/C 138/17)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Finanzamt Dortmund-Unna
Sagsøgt: Josef Grünewald
Konklusion
Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som nægter en ikke-hjemmehørende skattepligtig, der i denne medlemsstat har oppebåret erhvervsmæssige indtægter fra andele i et selskab, som er blevet overdraget til den skattepligtige af dennes slægtning i medfør af et arveforskud, i disse indtægter at fradrage pensionsydelser, som den skattepligtige har betalt til denne slægtning som modydelse for arveforskuddet, mens denne lovgivning indrømmer dette fradrag for en hjemmehørende skattepligtig.
(1) EUT C 45 af 15.2.2014.
Full & Egal Universal Law Academy