23.2.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 65/13
Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. december 2014 — Centre public d'action sociale d'Ottignies-Louvain-La-Neuve mod Moussa Abdida (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour du travail de Bruxelles — Belgien)
(Sag C-562/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 19, stk. 2, og artikel 47 - direktiv 2004/83/EF - minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus - person, der er berettiget til subsidiær beskyttelse - artikel 15, litra b) - tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som en ansøger udsættes for i dennes hjemland - artikel 3 - gunstigere standarder - ansøger, der lider af en alvorlig sygdom - ingen passende behandling tilgængelig i hjemlandet - direktiv 2008/115/EF - tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold - artikel 13 - retsmidler med opsættende virkning - artikel 14 - garantier i perioden frem til tilbagesendelsen - grundlæggende behov))
(2015/C 065/18)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour du travail de Bruxelles
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Centre public d'action sociale d'Ottignies-Louvain-La-Neuve
Sagsøgt: Moussa Abdida
Konklusion
Artikel 5 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, sammenholdt med artikel 19, stk. 2, samt artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og dette direktivs artikel 14, stk. 1, litra b), skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning:
—
som ikke fastsætter opsættende virkning for et retsmiddel, der er bragt i anvendelse til prøvelse af en afgørelse, som pålægger en tredjelandsstatsborger, der lider af en alvorlig sygdom, at forlade en medlemsstats område, såfremt fuldbyrdelsen af denne afgørelse kan udsætte denne tredjelandsstatsborger for en alvorlig risiko for alvorlig og uafvendelig forværring af den pågældendes helbred, og
—
som ikke fastsætter, at denne tredjelandsstatsborgers grundlæggende behov så vidt muligt dækkes med henblik på at sikre, at akut lægebehandling og absolut nødvendig behandling af sygdommen faktisk kan ydes i den periode, hvor medlemsstaten er forpligtet til at udsætte udsendelsen af denne tredjelandsstatsborger som følge af anvendelsen af dette retsmiddel.
(1) EUT C 9 af 11.1.2014.
Full & Egal Universal Law Academy