15.6.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 198/8
Domstolens dom (femte Afdeling) af 16. april 2015 — Karoline Gruber mod Unabhängiger Verwaltungssenat für Kärnten, EMA Beratungs- und Handels GmbH og Bundesminister für Wirtschaft, Familie und Jugend (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)
(Sag C-570/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - miljø - direktiv 2011/92/EU - vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet - opførelse af et indkøbscenter - bindende virkning af en administrativ afgørelse om ikke at foretage en vurdering af indvirkningen - ingen offentlig deltagelse))
(2015/C 198/10)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Karoline Gruber
Sagsøgt: Unabhängiger Verwaltungssenat für Kärnten, EMA Beratungs- und Handels GmbH og Bundesminister für Wirtschaft, Familie und Jugend
Konklusion
Artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, i henhold til hvilken en administrativ afgørelse, hvori det fastslås, at det er ufornødent at foretage en vurdering af indvirkningerne på miljøet af et projekt, har bindende virkning i forhold til naboerne, som ikke har søgsmålsret til prøvelse af den nævnte administrative afgørelse, forudsat at disse naboer, der er omfattet af »den berørte offentlighed« som omhandlet i dette direktivs artikel 1, stk. 2, opfylder de kriterier, der er fastsat i national ret hvad angår »tilstrækkelig interesse« eller »krænkelse af en rettighed«. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om denne betingelse er opfyldt i den for denne ret verserende sag. I bekræftende fald skal den fastslå, at en administrativ afgørelse om ikke at foretage en sådan vurdering ikke har bindende virkning i forhold til de nævnte naboer.
(1) EUT C 24 af 25.1.2014.
Full & Egal Universal Law Academy