9.11.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 371/4
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 17. september 2015 — sag anlagt af F.E. Familienprivatstiftung Eisenstadt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)
(Sag C-589/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 56 EF - mellembeskatning af kapitalindkomst og indtægter fra salget af andele oppebåret af en national fond - afslag på adgang til i beskatningsgrundlaget at fratrække støttebeløb til ikke-hjemmehørende modtagere, som i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er skattepligtige i den medlemsstat, hvor fonden beskattes))
(2015/C 371/05)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: F.E. Familienprivatstiftung Eisenstadt
Procesdeltager: Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Wien
Konklusion
Artikel 56 EF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en hjemmehørende privat fond — inden for rammerne af den mellembeskatning, der pålægges den kapitalindkomst og de indtægter fra salget af andele, som denne sidstnævnte har oppebåret — kun har ret til, i sit beskatningsgrundlag i et givet regnskabsår, at fratrække de støttebeløb, der er udbetalt i løbet af samme regnskabsår, og som modtagerne af disse støttebeløb i den medlemsstat, hvor fonden er skattepligtig, beskattes af, hvorimod et sådant fradrag udelukkes af denne nationale skattelovgivning, hvis modtageren er bosiddende i en anden medlemsstat og i den medlemsstat, hvor fonden beskattes, i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst er fritaget for den skat, som i princippet opkræves på støttebeløb.
(1) EUT C 71 af 8.3.2014.
Full & Egal Universal Law Academy