27.4.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 138/16
Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. februar 2015 — Ministre de l’Économie et des Finances mod Gérard de Ruyter (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig)
(C-623/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - social sikring - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 4 - sagligt anvendelsesområde - opkrævninger af indtægter af formue - generelt socialsikringsbidrag - bidrag til dækning af underskuddet på de sociale sikringsordninger - socialt bidrag - supplerende bidrag til det sociale bidrag - deltagelse i finansieringen af de obligatoriske socialsikringsordninger - direkte og tilstrækkelig relevant sammenhæng med visse af de sociale sikringsgrene))
(2015/C 138/20)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ministre de l’Économie et des Finances
Sagsøgt: Gérard de Ruyter
Konklusion
Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1606/98 af 29. juni 1998, skal fortolkes således, at opkrævninger af indtægter af formue som dem, der er omhandlet i hovedsagen, når disse bidrager til finansieringen af de obligatoriske socialsikringsordninger, har en direkte og relevant sammenhæng med visse af de sociale sikringsgrene, der er opregnet i artikel 4 i forordning nr. 1408/71, og dermed henhører under denne forordnings anvendelsesområde, selv når disse opkrævninger beregnes af skattepligtiges indtægter af formue og uafhængigt af, om de sidstnævnte udøver en erhvervsaktivitet.
(1) EUT C 31 af 1.2.2014.
Full & Egal Universal Law Academy