22.6.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 205/7
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 23. april 2015 — SC ALKA CO SRL mod Autoritatea Națională a Vămilor — Direcția Regională pentru Accize și Operațiuni Vamale Galați, tidligere Autoritatea Națională a Vămilor — Direcția Regională pentru Accize și Operațiuni Vamale Constanța og Direcţia Generală a Finanţelor Publice a Municipiului București, (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul București — Rumænien)
(Sag C-635/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - den fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - pos. 1207 - olieholdige frø - pos. 1209 - frø til udsæd - pos. 1212 - frø af den art, der hovedsagelig anvendes til menneskeføde, ikke andetsteds tariferet - indførsel af rå græskarfrø i skal fra Kina))
(2015/C 205/09)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Tribunalul București
Parter i hovedsagen
Sagsøger: SC ALKA CO SRL
Sagsøgte: Autoritatea Națională a Vămilor — Direcția Regională pentru Accize și Operațiuni Vamale Galați, tidligere Autoritatea Națională a Vămilor — Direcția Regională pentru Accize și Operațiuni Vamale Constanța og Direcţia Generală a Finanţelor Publice a Municipiului București
Konklusion
Med henblik på at foretage tariferingen af de i hovedsagen omhandlede græskarfrø tilkommer det den forelæggende ret at afgøre, om disse almindeligvis anvendes til udvinding af spiselige eller industrielle olier eller fedtstoffer, uden at være omfattet af pos. 1201-1206 i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, i de udgaver, der følger af henholdsvis Kommissionens forordning (EF) nr. 1549/2006 af 17. oktober 2006 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1214/2007 af 20. september 2007. Hvis dette er tilfældet, skal de nævnte frø tariferes i pos. 1207 i den kombinerede nomenklatur på grund af deres karakter af olieholdige frø, uafhængigt af, om de faktisk anvendes til udvinding af spiselige eller industrielle olier eller fedtstoffer, til udsæd eller til menneskeføde. I modsat fald henhører de nævnte frø under pos. 1209 i den kombinerede nomenklatur, hvis de stadig var i besiddelse af spireevnen på tidspunktet for indførslen, uafhængigt af, om de faktisk anvendes til udsæd eller til menneskeføde, eller i pos. 1212 i den kombinerede nomenklatur, hvis de ikke længere var i besiddelse af spireevnen.
(1) EUT C 39 af 8.2.2014.
Full & Egal Universal Law Academy