21.9.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 311/6
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
(Sag C-653/13) (1)
((Traktatbrud - miljø - Direktiv 2006/12/EF - artikel 4 og 5 - affaldshåndtering - den italienske Campania-region - Domstolens dom - dom for traktatbrud - delvis manglende opfyldelse af dommen - artikel 260, stk. 2, TEUF - bødestraffe - tvangsbøde - fast beløb))
(2015/C 311/06)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Recchia og E. Sanfrutos Cano, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato S. Fiorentino)
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet den ikke har vedtaget alle de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på opfyldelse af dom Kommissionen mod Italien (C-297/08, EU:C:2010:115).
2)
Den Italienske Republik betaler til Europa-Kommissionen på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter« en tvangsbøde på 1 20 000 EUR for hver dag gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på opfyldelse af dom Kommissionen mod Italien (C-297/08, EU:C:2010:115), er forsinket, regnet fra datoen for afsigelsen af nærværende dom og indtil dom Kommissionen mod Italien (C-297/08, EU:C:2010:115) er fuldstændigt opfyldt.
3)
Den Italienske Republik betaler et fast beløb på 20 mio. EUR til Europa-Kommissionen på kontoen »Den Europæiske Unions egne indtægter«.
4)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 93 af 29.3.2014.
Full & Egal Universal Law Academy