11.8.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 261/4
Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 30. april 2014 — Luigi D’Aniello m.fl. mod Poste Italiane SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Napoli — Italien)
(Sag C-89/13) (1)
((Artikel 99 i Domstolens procesreglement - præjudiciel afgørelse - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - princippet om forbud mod forskelsbehandling - nationale bestemmelser, der fastsætter en ordning om erstatning i tilfælde af ulovlig opsigelse af en ansættelseskontrakt, der er forskellig fra den ordning, der finder anvendelse i tilfælde af ulovlig opsigelse af en tidsubegrænset ansættelseskontrakt - økonomiske følger - kravenes sammenlignelighed))
2014/C 261/05
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale di Napoli
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Luigi D’Aniello, Ester Di Vaio, Anna Di Benedetto, Antonella Camelio, Angela Leva, Alessia Romano, Emilia Aloia, Cira Oligo, Ottavio Russo, Guiseppe D’Ambra, Stefano Caputo, Ilaria Pappagallo, Maurizio De Rosa, Gianluca Liguori, Dario Puzone, Vincenzo De Luca og Guido Gorbari, Raffaella D’Ambrosio
Sagsøgt: Poste Italiane SpA
Konklusion
Med forbehold af den mulighed, der tillægges medlemsstaterne i henhold til § 8 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, indgået den 18. marts 1999, der findes i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal § 4, stk. 1, i denne rammeaftale fortolkes således, at den ikke foreskriver, at de økonomiske følger, der tildeles i tilfælde af ulovlig opsigelse af en ansættelseskontrakt skal behandles på samme måde som de økonomiske følger, der udbetales i tilfælde af ulovlig opsigelse af en tidsubegrænset ansættelseskontrakt.
(1) EUT C 156 af 1.6.2013.
Full & Egal Universal Law Academy