16.2.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 56/3
Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 4. december 2014 — Estación de Servicio Pozuelo 4 SL mod GALP Energía España SAU (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)
(Sag C-384/13) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - karteller - artikel 81 EF - kontrakt om eksklusiv levering af brændstoffer - forordning (EØF) nr. 1984/83 - artikel 12, stk. 2 - forordning (EF) nr. 2790/1999 - artikel 4, litra a), og artikel 5, litra a) - varighed af eksklusivitet - kontrakt af uvæsentlig betydning))
(2015/C 056/03)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Supremo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Estación de Servicio Pozuelo 4 SL
Sagsøgt: GALP Energía España SAU
Konklusion
1)
En aftale som den i hovedsagen omtvistede, hvorefter der til fordel for leverandøren af olieprodukter stiftes en ret til bebyggelse og bygninger, mod at denne opfører en tankstation og bortforpagter den til grundens ejer, med pålæg om eksklusivt køb i en lang periode, anses i princippet for ikke at begrænse konkurrencen væsentligt og er følgelig ikke omfattet af forbuddet i artikel 81, stk. 1, EF såfremt for det første denne leverandørs markedsandel ikke overstiger 3 %, mens de tre andre leverandørers samlede markedsandel udgør ca. 70 %, og for det andet. såfremt kontraktens varighed ikke er åbenbar overdreven i forhold til den gennemsnitlige varighed af de kontrakter, der normalt indgås på det pågældende marked, hvilket den forelæggende ret skal efterprøve.
2)
Artikel 12, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2790/1999 af 22. december 1999 om anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis skal fortolkes således, at en kontrakt, der har været gyldig siden 31. maj 2000, og som indeholder en konkurrenceklausul, og som opfylder undtagelsesbetingelserne fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1984/83 af 22. juni 1983 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af eksklusive købsaftaler, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1582 af 30. juli 1997, uden at den imidlertid overfylder betingelserne fastsat i forordning nr. 2790/1999, ikke er omfattet af det forbud, som var indeholdt i artikel 81, stk. 3, EF indtil den 31. december 2001.
(1) EUT C 274 af 21.9.2013.
Full & Egal Universal Law Academy