FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
N. JÄÄSKINEN
fremsat den 17. juli 2014 ( 1 )
Sag C-422/13
Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein
mod
Uta Wree
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Schleswig-Holsteinisches Oberverwaltungsgericht (Tyskland))
»Præjudiciel forelæggelse — fælles landbrugspolitik — enkeltbetalingsordning — forordning (EF) nr. 73/2009 — artikel 34 — begrebet »permanente græsarealer« — renaturerede afdækningslag på et affaldsdeponeringsanlæg under efterbehandling — begrebet »fortrinsvis til landbrugsanvendelse« i tilfælde af blandet anvendelse af et landbrugsareal«
I – Indledning
1.
Anvendelsen af enkeltbetalingsordningen forudsætter bl.a., at der foreligger »støtteberettigede hektar« som defineret i artikel 34, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 ( 2 ).
2.
Den foreliggende sag rejser to spørgsmål, hvormed det ønskes oplyst, om de i hovedsagen omhandlede arealer udgør »støtteberettigede hektar«, nemlig:
—
Omfatter begrebet »permanente græsarealer« ( 3 ), der udgør et element i definitionen af begrebet »landbrugsareal« ( 4 ), afdækningslaget på et affaldsdeponeringsanlæg under efterbehandling (herefter »de omtvistede arealer«)?
—
Hvorledes skal kravet om, at et areal »fortrinsvis [skal anvendes] til landbrugsaktiviteter« ( 5 ), som er en betingelse for, at arealerne er støtteberettigede, fortolkes i de tilfælde, hvor et »landbrugsareal« også anvendes til andre aktiviteter end landbrugsaktiviteter?
3.
Disse spørgsmål er opstået i forbindelse med den anmodning om præjudiciel forelæggelse, der er indgivet af Schleswig-Holsteinisches Oberverwaltungsgericht (Tyskland) inden for rammerne af en tvist mellem Uta Wree og Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein (det regionale kontor for landbrug, miljø og landområder i delstaten Schleswig-Holstein, herefter »Landesamt«), vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der ved fastlæggelsen af det støtteberettigede areal skal tages hensyn til det renaturerede afdækningslag på et affaldsdeponeringsanlæg under efterbehandling.
4.
I denne sag anmodes Domstolen således om at tage stilling til centrale begreber inden for landbrugsretten såsom begrebet »landbrugsaktivitet«, at kvalificere begrebet »landbrugsareal« samt at fastlægge, hvad der udgør støtteberettigede hektar og anvendelsen af en landbrugsbedrifts areal »fortrinsvis« til landbrugsaktiviteter. Jeg bemærker indledningsvis, at denne anmodning om præjudiciel afgørelse udelukkende vedrører betingelserne for at anvende enkeltbetalingsordningen og vedrører ikke på nogen måde andre krav som f.eks. krav vedrørende folkesundhed, fødevaresikkerhed eller lignende.
II – Retsforskrifter
A – Forordning nr. 73/2009
5.
Syvende betragtning til forordning nr. 73/2009 har følgende ordlyd:
»Forordning (EF) nr. 1782/2003 [af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EFT L 270, s. 1)] anerkendte, at permanente græsarealer har en positiv miljøvirkning. De foranstaltninger i den nævnte forordning, der har til formål at fremme bevarelsen af de eksisterende permanente græsarealer for at sikre, at der ikke sker en massiv omlægning til agerjord, bør bibeholdes.«
6.
I henhold til artikel 2, litra c) og h), i forordning nr. 73/2009 forstås ved:
»c)
»landbrugsaktivitet«: produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål, eller bevarelse af jorden i god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 6
[…]
h)
»landbrugsareal«: areal, der er udlagt som agerjord, permanent græsareal eller areal med permanente afgrøder.«
7.
Artikel 34 i kapitel III, der har overskriften »Enkeltbetalingsordning«, i forordning nr. 73/2009 bestemmer:
»1. Der ydes støtte til landbrugerne i henhold til enkeltbetalingsordningen, når der er aktiveret en betalingsrettighed pr. støtteberettiget hektar. Aktiverede betalingsrettigheder giver ret til betaling af de beløb, der er fastsat i deri.
2. I dette afsnit III forstås ved »støtteberettiget hektar«:
a)
ethvert af bedriftens landbrugsarealer, og ethvert areal, der er tilplantet med lavskov med kort omdriftstid (KN-kode ex06029041), og som anvendes til landbrugsaktivitet, eller, hvis arealet også anvendes til andre formål, som fortrinsvis anvendes til landbrugsaktivitet, […]
[…]«
B – Forordning nr. 1120/2009
8.
Forordning nr. 1120/2009 ( 6 ) fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til enkeltbetalingsordningen i afsnit III i forordning nr. 73/2009.
9.
Artikel 2, litra c), i forordning nr. 1120/2009 har følgende ordlyd:
»I afsnit III i forordning (EF) nr. 73/2009 og nærværende forordning forstås ved:
[…]
c)
»permanente græsarealer«: arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som holdes uden for bedriftens omdrift i mindst fem år, eksklusive arealer, der er udtaget […] og i den forbindelse forstås der ved »græs eller andet grøntfoder« alle urteagtige planter, der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer eller normalt inkluderes i blandinger af frø til græsarealer eller enge i medlemsstaten (uanset om de anvendes til græssende dyr eller ej) […]«
10.
Artikel 9 i forordning nr. 1120/2009 bestemmer:
»Ved anvendelsen af artikel 34, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009 anses et landbrugsareal, hvis det også anvendes til andre aktiviteter end landbrugsaktiviteter, for at være anvendt fortrinsvis til landbrugsaktiviteter, hvis landbrugsaktiviteten kan udøves uden i betydelig grad at være hæmmet af de andre aktiviteters intensitet, art, varighed og tidsramme.
Medlemsstaterne opstiller kriterier for gennemførelsen af stk. 1 på deres område.«
III – Tvisten i hovedsagen, det præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne ved Domstolen
11.
Uta Wree er dyrlæge og holder får. I denne forbindelse opdrætter hun bl.a. får og producerer slagtelam. Hendes besætning afgræsser forskellige græsarealer i Kreis Nordfriesland og Kreis Schleswig-Flensburg.
12.
Disse græsningsarealer omfatter bl.a. renaturerede afdækningslag, der er etableret på deponeringsanlæggene Ahrenshöft i Kreis Nordfriesland og Schleswig-Haferteich i Kreis Schleswig-Flensburg (herefter »deponeringsanlæggene«). For begge overfladedepoternes vedkommende er affaldsdeponeringsfasen ophørt. Deponeringsanlægget Ahrenshöft er i øjeblikket fortsat i nedlukningsfasen og skal herefter overgå til efterbehandling. Deponeringsanlægget Schleswig-Haferteich er allerede nu i en efterbehandlingsfase. Jeg bemærker, at anmodningen om præjudiciel forelæggelse kun vedrører deponeringsanlægget Schleswig-Haferteich, selv om denne anmodning tillige beskriver situationen vedrørende deponeringsanlægget Ahrenshöft.
13.
Ifølge aftaler indgået mellem Uta Wree og operatørerne for de to deponeringsanlæg er Uta Wree berettiget til vederlagsfrit at lade sin besætning afgræsser de græsarealer, der er etableret som renaturerede afdækningslag på de to deponeringsanlæg.
14.
Ved enkeltansøgning af 11. maj 2010 indgav Uta Wree ansøgning til Landesamt om støtte for produktionsåret 2010. Landesamt afslog denne ansøgning. Uta Wree angav, at de samlede støtteberettigede arealer, som hun rådede over, androg 25,5098 ha, hvilket ligeledes omfattede græsarealerne på deponeringsanlæggene. Ifølge Landesamt udgjorde det nævnte støtteberettigede areal kun 5,7243 ha, idet der for de resterende arealer ikke fandtes en arealidentifikator i registret over landbrugsarealer. Ifølge Landesamt udgjorde de resterende arealer ikke arealer, der anvendes til landbrugsaktiviteter.
15.
Uta Wree klagede over afgørelsen. Hun anførte, at hun benyttede arealerne på deponeringsanlæggene til afgræsning for et fårehold, og at hun tromlede og slog visse dele af de nævnte arealer. Hun anførte endvidere til støtte for klagen, at hele deponeringsanlægget ubegrænset kunne anvendes til fåreafgræsning.
16.
Ved afgørelse af 31. marts 2011 afviste Landesamt Uta Wrees klage som ugrundet. Som begrundelse for afgørelsen henviste Landesamt til, at de arealer, som Uta Wree havde ansøgt om, ikke var landbrugsarealer i henhold til forordning nr. 73/2009, men nedlukkede deponeringsanlæg som omhandlet i bestemmelserne i Deponieverordnung (bekendtgørelse om deponeringsanlæg) ( 7 ).
17.
Den 15. april 2011 anlagde Uta Wree sag ved Schleswig-Holsteinisches Verwaltungsgericht. Uta Wree anførte til støtte for søgsmålet bl.a., at de omtvistede arealers primære anvendelse ikke svarede til anvendelsen for et nedlukket deponeringsanlæg, idet der herved er tale om en tilstand og ikke en anvendelse. Landesamt anførte heroverfor, at de nævnte arealers overvejende anvendelse bestod i efterbehandling af deponering, og at arealerne af hensyn til deponeringsanlæggets stabilitet kunne benyttes til kontrollet afgræsning for får. Ifølge Landesamt stillede operatørerne af deponeringsanlæggene først og fremmest de omtvistede arealer vederlagsfrit til rådighed for Uta Wree for at undgå uønskede biologiske processer, der kunne påvirke deponeringsanlæggenes stabilitet.
18.
Ved dom af 19. januar 2012 gav Schleswig-Holsteinisches Verwaltungsgericht Uta Wree medhold. Verwaltungsgericht fastslog, at Uta Wree havde krav på, at der blev udbetalt en enkeltbetaling for 2010, og at der ved beregningen af denne støtte skulle tages hensyn til deponeringsanlæggenes arealer. Landesamt appellerede denne afgørelse til den forelæggende ret.
19.
Schleswig-Holsteinisches Oberverwaltungsgericht har fundet, at afgørelsen af tvisten i hovedsagen afhænger af en fortolkning af EU-retten, og har derfor ved afgørelse af 15. juli 2013 besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Er der ligeledes tale om et landbrugsareal som omhandlet i artikel 34, stk. 2, litra a), i [forordning nr. 73/2009], når arealet ganske vist tillige benyttes til landbrugsmæssige formål (afgræsning ved hjælp af fårehold), men imidlertid udgør afdækningslaget på et affaldsdeponeringsanlæg under efterbehandling?«
20.
Uta Wree, Landesamt, den danske regering og Europa-Kommissionen har afgivet skriftlige indlæg. Der er ikke afholdt noget retsmøde.
IV – Analyse
A – Indledende bemærkninger
21.
For at besvare det præjudicielle spørgsmål er det nødvendigt først at undersøge begrebet landbrugsaktiviteter, at kvalificere begrebet landbrugsareal samt at fastlægge, hvad der udgør støtteberettigede hektar og anvendelsen af en landbrugsbedrifts areal »fortrinsvis« til landbrugsaktiviteter.
B – Begrebet »landbrugsaktivitet « i den foreliggende sag
22.
Landesamt har anført, at anvendelsen af et areal, der udgør afdækningslaget på et affaldsdeponeringsanlæg under efterbehandling, ikke udgør landbrugsmæssig anvendelse, men henhører under affaldshåndtering. Anvendelse af det nævnte areal til afgræsning udgør et middel til at nå formålet med en sådan anvendelse.
23.
Landesamt og Kommissionen synes imidlertid at være af den opfattelse, at arealerne også anvendes landbrugsmæssigt, fordi Uta Wree lader sin besætning afgræsse de omtvistede arealer med fortjeneste for øje.
24.
Den forelæggende ret har ikke udtrykkeligt anmodet Domstolen om at oplyse, om den omstændighed, at Uta Wree lader sin besætning afgræsse græsarealer, der består af renaturerede afdækningslag, der er etableret på deponeringsanlæggene, indebærer, at Uta Wrees aktivitet skal anses for en »landbrugsaktivitet« i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 2, litra c), i forordning nr. 73/2009.
25.
Efter min opfattelse forholder det sig ikke desto mindre således, at den omstændighed, at man lader en besætning afgræsse arealer, der består af renaturerede afdækningslag, der er etableret på deponeringsanlæggene, i sig selv udgør en landbrugsaktivitet, idet denne aktivitet består i »opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål« som omhandlet i artikel 2, litra c), i forordning nr. 73/2009, i modsætning til f.eks. aktiviteter, der udøves uden fortjeneste for øje.
26.
Jeg er endvidere af den opfattelse, at en aktivitet, der består i at lade en besætning afgræsse græsarealer, der består af renaturerede afdækningslag, der er etableret på deponeringsanlæggene, ikke kan anses for at udgøre »bevarelse af jorden i god landbrugs- og miljømæssig stand« som omhandlet i artikel 2, litra c), i forordning nr. 73/2009. Jeg er derfor på dette punkt enig med Landesamt i, at selv om efterbehandlingsfasen tillige omfatter miljøbeskyttelseshensyn, er der imidlertid ikke tale om »bevarelse af jorden i god landbrugs- og miljømæssig stand«, der ifølge artikel 2, litra c), i forordning nr. 73/2009, også udgør en landbrugsaktivitet.
27.
Det må efter min opfattelse forholde sig således, idet det er vanskeligt at mene, at placeringen af et tidligere deponeringsanlæg selv i efterbehandlingsfasen opfylder betingelsen om »god landbrugsmæssig stand« i artikel 2, litra c), i forordning nr. 73/2009 ( 8 ). De områder, hvor den gode landbrugsmæssige stand blot skal bevares, kræver ikke den samme overvågning af hensyn til beskyttelsen af sundheden, som det er tilfældet med deponeringsanlæggene i hovedsagen.
28.
Som Kommissionen med føje har anført, indebærer fortolkningen af begrebet landbrugsareal endvidere, at det skal afgøres, om de omhandlede arealer kan kvalificeres som »jord«, idet dette udtryk anvendes i definitionen af permanente græsarealer i artikel 2, litra c), i forordning nr. 1120/2009, eller om det renaturerede afdækningslag, der er etableret på de to deponeringsanlæg, derimod skal anses for omfattet af begrebet »anlæg«. Jeg er ligesom Kommissionen af den opfattelse, at et græsareal som sådan skal bestå af jord, og at et anlæg eller en bygning ikke er omfattet af definitionen af græsareal ( 9 ).
29.
Uta Wree har i sit skriftlige indlæg anført, at det såkaldte vandtætte lag ligger over et gasafledningslag og et kompensationslag. Ifølge Uta Wree består det vandtætte lag af to elementer, nemlig et mineralsk lag og en geomembran. I den nederste del af deponeringsanlægget består det mineralske lag af Trisoplast, der er en blanding af sand, betonit og polymer. I den øverste del af deponeringsanlægget består det mineralske lag er 50 cm ler.
30.
Deponeringsanlæggene består således af forskellige lag. Selv om det renaturerede afdækningslag på deponeringsanlæggene er blevet tilført, består det imidlertid af bestanddele, der findes i naturlig jord, nemlig sand og ler. Efter min opfattelse følger det heraf, at jord, der blevet opdelt i lag, ikke nødvendigvis skal anses som del af et anlæg. Der er derimod intet til hinder for, at et renatureret afdækningslag på et deponeringsanlæg anses for jord, idet dette lag netop har til formål at fungere som et naturligt areal, der er dækket af græs eller andet grøntfoder. De arealer, der udgøres af rabatter langs motorveje, er ligeledes resultatet af jordarbejder, men adskiller sig ikke fra de naturlige arealer, efter at der er blevet tilført et renatureret afdækningslag. Det er imidlertid ubestridt, at sådanne arealer er omfattet af begrebet jord. Jeg finder således, at et renatureret afdækningslag på deponeringsanlæg retligt set må anses for jord.
C – Kvalificeringen af »landbrugsareal « og fastlæggelsen af »støtteberettigede hektar «
31.
Det fremgår af artikel 34, stk. 2, litra a), i forordning nr. 73/2009, at en »støtteberettiget hektar« uomtvisteligt udgør en del af landbrugsarealet. Som generaladvokat Mazák allerede har konstateret, forstås der ved »støtteberettiget hektar« al agerjord og permanente græsarealer – bortset fra arealer med permanente afgrøder og skov – som anvendes til en landbrugsaktivitet ( 10 ).
32.
Det følger endvidere af Domstolens fortolkning, at landskabselementer som rabatter, veje og grøfter ikke kan tages i betragtning med henblik på bestemmelsen af det areal, der berettiger til støtte ( 11 ).
33.
Et permanent græsareal udgør derimod et landbrugsareal. Jeg henviser i denne henseende til artikel 2 i forordning nr. 1120/2009, hvoraf fremgår, at permanente græsarealer er »arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som har været holdt uden for bedriftens omdrift i mindst fem år, eksklusive arealer, der er udtaget […], og i den forbindelse forstås der ved »græs eller andet grøntfoder« alle urteagtige planter, der traditionelt forekommer på naturlige græsarealer eller normalt inkluderes i blandinger af frø til græsarealer eller enge i medlemsstaten (uanset om de anvendes til græssende dyr eller ej)«.
34.
I dom Landkreis Bad Dürkheim ( 12 ) fortolkede Domstolen artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 1782/2003, hvis rækkevidde er identisk med rækkevidden af artikel 34 i forordning nr. 73/2009. Domstolen fastslog, at kvalificeringen som »agerjord« eller »permanente græsarealer« og følgelig som »landbrugsareal«afhænger af den faktiske anvendelse af de omhandlede arealer (min fremhævelse) ( 13 ).
35.
I det foreliggende tilfælde finder jeg imidlertid ikke, at der kan rejses alvorlig tvivl om kvalificeringen af de omtvistede arealer i forhold til begrebet græsarealer eller om den faktiske anvendelse til dette formål.
D – Om anvendelsen af en landbrugsbedrifts areal fortrinsvis til landbrugsaktiviteter
36.
Artikel 9 i forordning nr. 1120/2009 indeholder en præcisering af, hvornår et landbrugsareal, hvis det også anvendes til andre aktiviteter end landbrugsaktiviteter, skal anses for at være anvendt »fortrinsvis« til landbrugsaktiviteter ved anvendelsen af artikel 34, stk. 2, litra a), i forordning nr. 73/2009. Det fremgår af artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 1120/2009, at dette er tilfældet, når »landbrugsaktiviteten kan udøves uden i betydelig grad at være hæmmet af de andre aktiviteters intensitet, art, varighed og tidsramme«. Det fremgår af artikel 9, stk. 2, at medlemsstaterne opstiller kriterier for gennemførelsen af denne bestemmelse på deres område.
37.
Det skal derfor i den foreliggende sag undersøges, om de aktiviteter, der er forbundet med efterbehandling af et deponeringsanlæg i betydelig grad hæmmer landbrugsaktiviteten på grund af disse aktiviteters intensitet, art, varighed og tidsramme.
38.
Efter min opfattelse er arealets og aktivitetens objektive karakteristika afgørende for vurderingen af, om et areal anvendes til landbrugsmæssige formål, eller om de ikke-landbrugsmæssige aktiviteter i »betydelig« grad hæmmer landbrugsaktiviteterne. Som den danske regering med føje har anført, er landbrugerens subjektive opfattelse ikke afgørende. I visse tilfælde kan et areals eller en aktivitets objektive karakteristika faktisk i betydelig grad hæmme udøvelsen af en landbrugsaktivitet ( 14 ).
39.
Det tilkommer den nationale ret at undersøge, om den af Uta Wree udøvede landbrugsaktivitet i betydelig grad er hæmmet af den ikke-landbrugsmæssige aktivitet, der består i de konkrete foranstaltninger, der er forbundet med nedlukningen og efterbehandlingen af deponeringsanlæggene. Anvendelsen af de omtvistede arealer som afdækning til tidligere deponeringsanlæg er ikke i sig selv afgørende. Det drejer sig derimod om at vurdere de aktiviteter, der udøves af operatørerne for at opfylde de forpligtelser, der følger af EU-retlige og nationale bestemmelser om deponeringsanlæg ( 15 ).
40.
For at konkludere bemærker jeg afslutningsvis endvidere, at Domstolen i dommen i sagen Landkreis Bad Dürkheim ( 16 ) tillige tog stilling til begrebet drift og fastslog, at dette begreb ikke indebærer, »at landbrugeren har en ubegrænset råderet over det pågældende areal inden for rammerne af anvendelsen heraf til landbrugsmæssige formål«. Domstolen fastslog derimod, at »[l]andbrugeren […] i forhold til arealet [skal] have en tilstrækkelig autonomi med henblik på udøvelsen af sin landbrugsaktivitet, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere, henset til alle sagens faktiske omstændigheder« ( 17 ). Efter min opfattelse kan kriteriet om tilstrækkelig autonomi anvendes mutatis mutandis for at vurdere, om de andre aktiviteter i betydelig grad hæmmer landbrugsaktiviteterne.
41.
Jeg foreslår derfor, at Domstolen besvarer det præjudicielle spørgsmål med, at artikel 34, stk. 2, litra a), i forordning nr. 73/2009 skal fortolkes således, at et areal som det i hovedsagen omhandlede skal anses for et landbrugsareal i den nævnte bestemmelses forstand, når dette areal kan anvendes til fåreafgræsning, uden at denne aktivitet i betydelig grad hæmmes af de foranstaltninger, der er nødvendige for efterbehandlingen af et tidligere deponeringsanlæg. Det tilkommer den nationale ret at vurdere, om dette reelt er tilfældet.
V – Forslag til afgørelse
42.
På baggrund af det ovenstående foreslår jeg Domstolen, at den besvarer det af Schleswig-Holsteinisches Oberverwaltungsgericht forelagte spørgsmål på følgende måde:
»Et areal, der er dækket af græs eller andet grøntfoder, og som udgør afdækningslaget på et affaldsdeponeringsanlæg under efterbehandling og tillige tjener som græsareal for opdræt af fårehold, skal anses for et landbrugsareal i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 34, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003, når denne aktivitet kan udøves, uden at den i betydelig grad hæmmes af de foranstaltninger, der er nødvendige for efterbehandlingen af et tidligere deponeringsanlæg. Det tilkommer den nationale ret at vurdere, om dette reelt er tilfældet.«
( 1 ) – Originalsprog: fransk.
( 2 ) – Rådets forordning af 19.1.2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30, s. 16, og berigtigelse EUT 2010 L 43, s. 7).
( 3 ) – Jf. artikel 2, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/2009 af 29.10.2009 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 316, s. 1).
( 4 ) – Jf. artikel 34, stk. 2, litra a), i forordning nr. 73/2009.
( 5 ) – Jf. artikel 9 i forordning nr. 1120/2009.
( 6 ) – Jf. fodnote 3 ovenfor.
( 7 ) – Forordning af 27.4.2009 (BGBl. 2009 I, s. 900).
( 8 ) – Jeg erindrer om, at de omtvistede arealer stilles vederlagsfrit til rådighed for Uta Wree.
( 9 ) – Kommissionen har som et eksempel på en situation, hvor der ikke er tale om jord, nævnt et græsareal, der er placeret på hustage.
( 10 ) – Forslag til afgørelse Landkreis Bad Dürkheim (C-61/09, EU:C:2010:265, præmis 23).
( 11 ) – Dom Vonk Noordegraaf (C-105/13, EU:C:2014:1126, præmis 47).
( 12 ) – C-61/09, EU:C:2010:606, præmis 36 og 37.
( 13 ) – Domstolen fastslog endvidere i denne dom, at den omstændighed, at arealer, der faktisk anvendes som agerjord eller som permanente græsarealer, overvejende tjener til naturbeskyttelse og landskabspleje, ikke er til hinder for, at sådanne arealer kvalificeres som landbrugsarealer, jf. præmis 38.
( 14 ) – Det er f.eks. muligt, at afgræsning på rabatter langs motorvej eller lufthavne, som er dækket af vegetation er undergivet sikkerhedsbegrænsninger i et sådant omfang, at landbrugeren mister enhver form for autonomi i tidsmæssig henseende og i forhold til adgang til græsningsarealet, således at de ikke-landbrugsmæssige aktiviteter i betydelig grad hæmmer landbrugsaktiviteterne.
( 15 ) – I henhold til § 3, stk. 10, i Gesetz zur Förderung der Kreislaufwirtschaft und Sicherung der umweltverträglichen Beseitigung von Abfallen (Kreislaufwirtschafts- und Abfallgesetz) (lov om fremme af genbrug og sikring af miljøvenlig bortskaffelse af affald) af 27.9.1994 (BGBl. 1994 I, s. 2705) omfatter affaldsdeponeringsanlæg henholdsvis bygningsmæssige anlæg og bortskaffelsesanlæg. Dette er i hvert fald tilfældet, så længe disse endnu ikke er fritaget for den såkaldte efterbehandlingsforpligtelse, eller der skal finde sikringsforanstaltninger sted.
( 16 ) – EU:C:2010:606, præmis 61.
( 17 ) – Ibidem (præmis 62).
Full & Egal Universal Law Academy