4.5.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 129/9
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Sibiu (Rumænien) den 27. februar 2013 — Silvia Georgiana Câmpean mod Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Mediaș og Administrația Fondului pentru Mediu
(Sag C-97/13)
2013/C 129/16
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Tribunalul Sibiu
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Silvia Georgiana Câmpean
Sagsøgte: Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Mediaș og Administrația Fondului pentru Mediu
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er den ved lov nr. 9/2012 indførte regulering i strid med bestemmelserne i artikel 110 TEUF, og foreligger der herved en åbenbar forskelsbehandling?
2)
Skal artikel 110 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for den ved lov nr. 9/2012 (i dennes oprindelige affattelse[)] indførte regulering, hvorved en medlemsstat indfører en afgift på luftforureningsemissioner for motorkøretøjer, hvis denne afgiftsforanstaltning indføres på en sådan måde, at den afskrækker fra ibrugtagning i nævnte medlemsstat af brugte køretøjer købt i andre medlemsstater uden dog at afskrække fra køb af brugte køretøjer af samme alder og med samme slitage på det indenlandske marked?
Full & Egal Universal Law Academy