27.4.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 123/13
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākās tiesas Senāts (Letland) den 4. marts 2013 — AS »Olainfarm« mod Latvijas Republikas Veselības ministrija og Zāļu valsts aģentūra
(Sag C-104/13)
2013/C 123/20
Processprog: lettisk
Den forelæggende ret
Augstākās tiesas Senāts
Parter i hovedsagen
Sagsøger: AS »Olainfarm«
Sagsøgte: Latvijas Republikas Veselības ministrija og Zāļu valsts aģentūra
Intervenient: AS »Grindeks«
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 10 eller en anden bestemmelse i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (1) fortolkes således, at fremstilleren af et referencelægemiddel har en subjektiv ret til at iværksætte appel til prøvelse af det kompetente organs afgørelse, hvorved der registreres et generisk lægemiddel fremstillet af en anden fremstiller af lægemidler med anvendelse af det af fremstilleren af referencelægemidlet registrerede lægemiddel som referencelægemiddel? Udtrykt på en anden måde, kan der af nævnte direktiv udledes en ret til domstolsbeskyttelse for fremstilleren af referencelægemidlet, med henblik på, at det undersøges, om fremstilleren af det generiske lægemiddel lovligt og med rette har henvist til det af fremstilleren af referencelægemidlet registrerede lægemiddel, på grundlag af direktivets artikel 10?
2)
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal direktivets artikel 10 og 10a da fortolkes således, at et lægemiddel, der i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 10a er registreret som et lægemiddel, der har fundet almindelig anerkendt anvendelse på det medicinske område, kan anvendes som referencelægemiddel som omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra a)?
(1) EFT L 311, s. 67.
Full & Egal Universal Law Academy