25.5.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 147/12
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeidshof te Antwerpen (Belgien) den 11. marts 2013 — Theodora Hendrika Bouman mod Rijksdienst voor Pensioenen
(Sag C-114/13)
2013/C 147/22
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Arbeidshof te Antwerpen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Theodora Hendrika Bouman
Sagsøgt: Rijksdienst voor Pensioenen
Præjudicielt spørgsmål
Skal den del af en ydelse i henhold til den almindelige alderdomslov, der udbetales til en nederlandsk hjemmehørende, og som er baseret på en forsikringsperiode, hvori denne nederlandske hjemmehørende på simpel anmodning kan ophæve sin tilslutning til den nederlandske ordning og hermed bidragspligten, hvilket vedkommende i en bestemt periode også faktisk gjorde, betragtes som en ydelse, der tilkendes på grundlag af en frivillig fortsat forsikring i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 46a, stk. 3, litra c), i forordning nr. 1408/71 (1), således at der ikke skal tages hensyn til den ved anvendelsen af antikumulationsbestemmelsen i artikel 52, stk. 1, nr. 1, i den belgiske kongelige bekendtgørelse af 21. december 1967 om almindelige regler for alders- og efterladtepension til arbejdstagere?
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2).
Full & Egal Universal Law Academy