1.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 156/21
Sag anlagt den 14. marts 2013 — Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-124/13)
2013/C 156/32
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved L.G. Knudsen, I. Liukkonen og R. Kaškina, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Rådets forordning (EU) nr. 1243/2012 af 19. december 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1342/2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande (1), annulleres
—
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Europa-Parlamentet har fremført et enkelt anbringende til støtte for påstanden om annullation af den anfægtede forordning, hvorefter artikel 43, stk. 3, TEUF ikke udgør det korrekte retsgrundlag for den anfægtede forordning, og at den skulle have været vedtaget på grundlag af artikel 43, stk. 2, TEUF, idet sidstnævnte bestemmelse giver EU-lovgiver de nødvendige beføjelser til at vedtage en retsakt med den anfægtede forordnings formål og indhold. Det anvendte retsgrundlag udelukkede Parlamentet fra at deltage i vedtagelsen af retsakten, hvorimod artikel 43, stk. 2, TEUF bestemmer, at den almindelige lovgivningsprocedure skal følges. Det fejlagtige retsgrundlag må føre til annullation af den anfægtede forordning.
Parlamentet har i det første led i dette anbringende gjort gældende, at hver flerårig plan som den, der er tale om i den foreliggende sag, som et instrument til bevaring og styring af fiskebestande udgør en helhed, som kun indeholder bestemmelser om virkeliggørelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger for bæredygtighed og bevaring, og som derfor i sin helhed skal vedtages i medfør af artikel 43, stk. 2, TEUF.
Parlamentet har i det andet led i dette anbringende gjort gældende, at vedtagelsen af den anfægtede forordning adskilt fra resten af Kommissionsforslaget under alle omstændigheder udgør en omgåelse af proceduren og tømmer den faste retspraksis om valg af retsgrundlag alt efter retsaktens tyngdepunkt for indhold. Opsplitningen af forslaget gjorde det muligt for Rådet kunstigt at vælge et separat retsgrundlag for visse elementer i den foreslåede retsakt, hvorimod disse ville have været omfattet af det ene retsgrundlag som artikel 43, stk. 2, TEUF udgør, såfremt retsakten var blevet vedtaget i form af den oprindeligt foreslåede helhed.
(1) EUT L 352, s. 10.
Full & Egal Universal Law Academy