15.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 171/13
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kúria (Ungarn) den 18. marts 2013 — Szatmári Malom kft mod Mezőgazdasági és Vidékfejlesztési Hivatal Központi Szerve
(Sag C-135/13)
2013/C 171/26
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Kúria
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Szatmári Malom kft
Sagsøgt: Mezőgazdasági és Vidékfejlesztési Hivatal Központi Szerve
Præjudicielle spørgsmål
1)
Omfatter begrebet generel forbedring af landbrugsbedriftens resultater som omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 den situation, at virksomheden uden at forøge den allerede eksisterende kapacitet og ved at lukke gamle bedrifter ønsker at oprette en ny bedrift?
2)
Kan den af sagsøgeren planlagte investering anses for en investering, som tilsigter generelt at forbedre virksomhedens resultater som omhandlet i artikel 20, litra b), nr. iii), og artikel 28, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (1)?
3)
Er artikel 6, stk. 3, i dekret nr. 47/2008 af 17. april 2008 fra ministeriet for landbrug og udvikling af landdistrikterne forenelig med artikel 28, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, for så vidt som den hvad angår møllebedrifter kun indeholder bestemmelser om støtte til foranstaltninger, der er rettet mod en modernisering af allerede eksisterende kapacitet? Tillader nævnte forordning vedtagelse af en national lovgivning, som ud fra økonomiske betragtninger udelukker tildeling af støtte til visse udviklingsforanstaltninger?
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20.9.2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), EUT L 277, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy