15.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 171/19
Sag anlagt den 5. april 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen
(Sag C-169/13)
2013/C 171/39
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved N. Yerrell og J. Hottiaux)
Sagsøgt: Republikken Polen
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, artikel 3-7 og artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv for så vidt angår selvstændige chauffører, eller i det mindste ikke har meddelt Kommissionen sådanne.
—
Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Direktiv 2002/15/EF har fundet anvendelse på selvstændige chauffører siden den 23. marts 2009.
(1) EFT L 80, s. 35.
Full & Egal Universal Law Academy