1.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 156/24
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Riigikohus (Estland) den 28. marts 2013 — MTÜ Liivimaa Lihaveis mod Eesti-Läti programmi 2007-2013 Seirekomitee
(Sag C-175/13)
2013/C 156/39
Processprog: estisk
Den forelæggende ret
Riigikohus (Estland)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: MTÜ Liivimaa Lihaveis
Sagsøgt: Eesti-Läti programmi 2007-2013 Seirekomitee (overvågningsudvalget for det estisk-lettiske program 2007-2013)
Intervenient: Eesti Vabariigi Siseministeerium (Republikken Estlands indenrigsministerium)
Præjudicielle spørgsmål
2.1.
Har de medlemsstater, der deltager i det estisk-lettiske program 2007-2013, ved nedsættelse af det i artikel 63, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 (1) og artikel 14, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 (2) nævnte overvågningsudvalg i henhold til artikel 19, stk. 1, [andet afsnit], i Traktaten om den Europæiske Union og artikel 47, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder pligt til at indgå aftale om, hvilken ret der er kompetent til at påkende sager vedrørende afgørelser truffet af overvågningsudvalget, og efter hvilken retsorden sagen skal afgøres?
2.2.
Såfremt spørgsmål 2.1 besvares bekræftende, men der ikke er indgået en sådan aftale, er det da foreneligt med artikel 63, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006, såfremt en sag, der er anlagt til prøvelse af en afgørelse truffet af overvågningsudvalget, påkendes af en ret i den medlemsstat, hvor sagsøgeren er statsborger, på grundlag af national ret?
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11.7.2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210, s. 25).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5.7.2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1783/1999 (EUT L 210, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy