29.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 189/12
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Ireland (Irland) den 30. april 2013 — Ewaen Fred Ogieriakhi mod Minister for Justice and Equality, Ireland, Attorney General og An Post
(Sag C-244/13)
2013/C 189/24
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
High Court of Ireland
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ewaen Fred Ogieriakhi.
Sagsøgte: Minister for Justice and Equality, Ireland, Attorney General og An Post
Præjudicielle spørgsmål
1)
Kan det antages, at en EU-borgers ægtefælle, der i den omhandlede periode ikke selv var statsborger i en medlemsstat, »i fem år i træk (har boet) lovligt (…) sammen med unionsborgeren (i værtsmedlemsstaten)«, som omhandlet i artikel 16, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF (1), i en situation, hvor parret i maj 1999 indgik ægteskab, hvor der i oktober 1999 blev meddelt opholdstilladelse, hvor parterne senest i begyndelsen af 2002 var blevet enige om at leve adskilt, og hvor begge ægtefæller i slutningen af 2002 havde indledt samliv med helt andre partnere?
2)
Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, og idet det skal erindres, at en tredjelandsstatsborger, der gør gældende at have ret til tidsubegrænset ophold i henhold til artikel 16, stk. 2, på grundlag af fem års uafbrudt ophold før april 2006, også skal godtgøre, at hans eller hendes ophold var i overensstemmelse med bl.a. kravene i artikel 10, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1612/68 (2), medfører den omstændighed, at EU-borgeren i løbet af den femårsperiode, som der henvises til, forlod den fælles bopæl, og at tredjelandsstatsborgeren derefter indledte et samliv med en anden person på en ny fælles bopæl, som den (tidligere) ægtefælle, der er EU-borger, ikke tilvejebragte eller stillede til rådighed, da, at kravene i artikel 10, stk. 3, i forordning 1612/68 ikke er opfyldt?
3)
Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, og spørgsmål 2 besvares benægtende, er den omstændighed, at den nationale ret, der behandler et erstatningssøgsmål, som er anlagt under henvisning til, at der er sket en tilsidesættelse af EU-retten, har fundet det nødvendigt at indgive en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende det materielle spørgsmål om sagsøgerens ret til tidsubegrænset ophold, da i sig selv et forhold, som denne ret kan tage i betragtning ved bedømmelsen af, om der klart var tale om en tilsidesættelse af EU-retten, i forbindelse med, at den vurderer, om en medlemsstat har gennemført kravene i artikel 16, stk. 2, i 2004-direktivet forkert eller på anden måde ikke har anvendt disse korrekt?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158, s. 77).
(2) Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15.10.1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT L 1968 II, s. 467).
Full & Egal Universal Law Academy