29.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 189/14
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Sigmaringen (Tyskland) den 13. maj 2013 — Sevda Aykul mod Land Baden-Württemberg
(Sag C-260/13)
2013/C 189/28
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgericht Sigmaringen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Sevda Aykul
Sagsøgt: Land Baden-Württemberg
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er forpligtelsen i henhold til artikel 2, stk. 1, i direktiv 2006/126/EF (1) til gensidig anerkendelse af kørekort udstedt af medlemsstaterne til hinder for en national bestemmelse i Forbundsrepublikken Tyskland, hvorefter retten til at gøre brug af en udenlandsk førerret i Tyskland efterfølgende skal frakendes administrativt, såfremt indehaveren af den udenlandske førerret har ført motorkøretøj i henhold hertil i Tyskland under påvirkning af ulovlige stoffer, og den pågældende følgelig ikke længere er føreregnet i henhold til de tyske bestemmelser?
2)
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Gælder dette ligeledes, såfremt udstederstaten udviser passivitet efter at have fået kendskab til kørslen i stofpåvirket tilstand, og indehaveren af den udenlandske førerret derfor fortsat udgør en risiko?
3)
Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Kan Forbundsrepublikken Tyskland betinge generhvervelse af retten til at gøre brug af den udenlandske førerret i Tyskland af, at de nationale betingelser for generhvervelse er opfyldt?
4)
a)
Kan forbeholdet vedrørende overholdelsen af territorialprincippet i straffelove og -bestemmelser i artikel 11, stk. 2, i direktiv 2006/126/EF begrunde, at en medlemsstat, i stedet for udstederstaten, træffer førerretlige foranstaltninger? Tillader forbeholdet f.eks. efterfølgende frakendelse af retten til at gøre brug af den udenlandske førerret i Tyskland i henhold til en strafferetlig foranstaltning?
b)
Såfremt spørgsmål 4 a besvares bekræftende: Er det under hensyn til anerkendelsespligten den medlemsstat, der har pålagt foranstaltningen, eller udstederstaten, der har kompetence vedrørende generhvervelse af retten til at gøre brug af den udenlandske førerret i Tyskland?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20.12.2006 om kørekort, EUT L 403, s. 18.
Full & Egal Universal Law Academy