20.7.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 207/29
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social 2 de Terrassa (Spanien) den 15. maj 2013 — Emiliano Torralbo Marcos mod Korota S.A. og Fondo de Garantía Salarial
(Sag C-265/13)
2013/C 207/47
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de lo Social 2 de Terrassa
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Emiliano Torralbo Marcos
Sagsøgte: Korota S.A. og Fondo de Garantía Salarial
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er artikel 1, artikel 2, litra f), artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 2, litra a), og stk. 3, artikel 5, stk. 3, artikel 6 og 7 samt 8, stk. 1 og 2, i lov 10/2012 (1) af 20. november 2012, som regulerer bestemte afgifter på området for retsplejeloven og Instituto Nacional de Toxicología y Ciencias Forenses, i strid med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som de ikke giver den nationale retsinstans mulighed for: a) at ændre retsafgifterne eller vurdere proportionalitetsgrundene (i forbindelse med statens begrundelse for at pålægge afgifterne og til det fastsatte beløb som hindring for adgang til effektive retsmidler for en domstol) med henblik på afgiftsfritagelse, b) at tage hensyn til effektivitetsprincippet med hensyn til anvendelse af EU-retlige bestemmelser, c) at vurdere sagens betydning for parterne under hensyn til omstændighederne, idet en iværksat appel ikke kan antages til realitetsbehandling, hvis afgiften ikke er betalt?
2)
Er artikel 1, artikel 2, litra f), artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 2, litra a), og stk. 3, artikel 5, stk. 3, artikel 6 og 7 samt artikel 8, stk. 1 og 2, i lov 10/2012 af 20. november 2012, som regulerer bestemte afgifter på området retsplejeloven og Instituto Nacional de Toxicología y Ciencias Forenses i strid med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som de finder anvendelse på en særlig procedure som det social- og arbejdsretlige område, hvor EU-rettens anvendelse er sædvanlig som grundlæggende element i en afbalanceret økonomisk og social udvikling i Fællesskabet?
3)
Som omhandlet i de foregående spørgsmål ønskes det oplyst: Kan en retsinstans som den, der har forelagt spørgsmålet, undlade at anvende en lovgivning som den omtvistede, som ikke giver den nationale retsinstans mulighed for: a) at ændre retsafgifterne eller at vurdere proportionalitetsgrundene (i forbindelse med statens begrundelse for at pålægge afgiften og til det fastsatte beløb som hindring for adgang til effektive retsmidler for en domstol) med henblik på afgiftsfritagelse, b) at tage hensyn til effektivitetsprincippet med hensyn til anvendelse af EU-retlige bestemmelser, c) at vurdere sagens betydning for parterne under hensyn til omstændighederne, idet en iværksat appel ikke kan antages til realitetsbehandling, hvis afgiften ikke er betalt?
(1) EFT C 364, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy