3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 226/5
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Valenciana (Spanien) den 30. maj 2013 — Ayuntamiento de Benferri mod Consejería de Infraestructuras y Transporte og Iberdrola Distribución Eléctrica SAU
(Sag C-300/13)
(2013/C 226/09)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Valenciana, Sala de lo Contencioso-Administrativo, Sección 1
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ayuntamiento de Benferri
Sagsøgte: Consejería de Infraestructuras y Transporte og Iberdrola Distribución Eléctrica SAU
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal begrebet »[a]nlæg af stærkstrømsluftledninger med en spænding på mindst 220 kV og en længde på over 15 km« i punkt 20 i bilag I til direktiv 85/337 (1), som ændret ved direktiv 97/11 (2), fortolkes således, at de eneste elektriske anlæg, det omfatter, er luftledninger, som opfylder disse to kriterier?
2)
Skal begrebet »[…] transport af elektricitet gennem luftledninger« i punkt 3, litra b), i bilag II til direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 97/11, fortolkes således, at de eneste eltransmissionsanlæg, det omfatter, er luftledninger? I benægtende fald:
3)
Skal begrebet »[…] transport af elektricitet gennem luftledninger« i punkt 3, litra b), i bilag II til direktiv 85/337[, som ændret ved direktiv 97/11,] fortolkes således, at det omfatter transformerunderstationer?
4)
Skal begrebet »[…] transport af elektricitet gennem luftledninger« i punkt 3, litra b), i bilag II til direktiv 85/337[, som ændret ved direktiv 97/11,] fortolkes således, at det omfatter transformerunderstationer, selv om deres anlæggelse eller udvidelse gennemføres ved et projekt, der ikke indebærer anlæggelse af en luftledning?
(1) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EFT L 175, s. 40.
(2) Rådets Direktiv 97/11/EF af 3.3.1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EFT L 73, s. 5.
Full & Egal Universal Law Academy