7.9.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 260/34
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 5. juli 2013 — M.G. og N.R. mod Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
(Sag C-383/13)
2013/C 260/62
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: M.G. og N.R.
Sagsøgt: Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
Præjudicielle spørgsmål
1)
Hvis en national forvaltningsmyndighed under udarbejdelsen af en forlængelsesafgørelse som omhandlet i artikel 15, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF (1) af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold tilsidesætter det almindelige princip om respekt for retten til forsvar, der ligeledes er knæsat ved artikel 41, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2), indebærer denne tilsidesættelse da uden videre og i alle tilfælde, at frihedsberøvelsen ophæves?
2)
Er det i henhold til dette almindelige princip om respekt for retten til forsvar tilladt at foretage en interesseafvejning, hvorunder der — ud over grovheden af tilsidesættelsen af nævnte princip og de heraf følgende krænkelser af udlændingens interesser — også tages hensyn til de interesser hos medlemsstaten, der tjenes af frihedsberøvelsesforlængelsen?
(1) EUT 348, s. 98.
(2) EFT 2000 C 364, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy