7.9.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 260/35
Appel iværksat den 8. juli 2013 af Den Hellenske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 17. maj 2013 i sag T-294/11, Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen
(Sag C-391/13 P)
2013/C 260/64
Processprog: græsk
Parter
Appellant: Den Hellenske Republik (ved I. Chalkias, som befuldmægtiget)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Appellen tages til følge.
—
Den appellerede dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret ophæves af de nedenfor anførte årsager.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
—
Med det første appelanbringende vedrørende olivensektoren har Den Hellenske Republik gjort gældende, at den appellerede dom er behæftet med en retlig fejl, det Retten har foretaget en urigtig fortolkning og anvendelse af retningslinjerne i dokumenterne AGRI/VI/5330/1997, AGRI/17993/2000 og AGRI/61495/2002, eftersom den klare forbedring af kontrolordningerne i olivenoliesektoren for perioden 2004-2005 i forhold til perioden 2003-2004 er kvalificeret som et tilbagefald, en fortsat tilsidesættelse og mærkbar forværring, som begrunder en forhøjelse af korrektionen for perioden 2004/2005, selv om der åbenlyst ikke var grundlag for at hæve korrektionen fra de 10 %, der blev anvendt for perioden 2003/2004, til 15 % for perioden 2004/2005 på grund af gentagelse, eftersom der var sket relevante forbedringer (yderligere opdatering af GIS Oliven, forbedringer i stedkontroller og krydskontroller for at fastslå uregelmæssigheder og pålægge sanktioner), som havde styrket kontrolordningen.
—
Med det andet appelanbringende vedrørende sektoren for markafgrøder gøres det gældende, at:
1)
der er sket en tilsidesættelse af EU-retten og af proportionalitetsprincippet som følge af en urigtig fortolkning og anvendelse af de ikke længere gældende retningslinjer, der gjaldt for faste korrektioner i den gamle FLP, på den nye FLP, eftersom de faste korrektioners procenter er støttet på forskellige kontrolordninger, og
2)
begrundelsen for Rettens dom er mangelfuld, for så vidt som sammenholdelsen af oplysningerne for LPIS/GIS, der blev taget i betragtning for referenceåret 2007, med de opdaterede oplysninger for LPIS/GIS for 2009 gjorde det klart, at forskellene og fejlene ville være minimale og ikke ville overstige 2,4 %, og at korrektionen på 5 % dermed ville være uberettiget, ligesom Retten har set bort fra de væsentlige argumenter, som Den Hellenske Republik fremsatte vedrørende kvaliteten af de administrative krydskontroller.
Full & Egal Universal Law Academy