21.9.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 274/10
Sag anlagt den 12. juli 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien
(Sag C-395/13)
2013/C 274/18
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved O. Beynet og E. Manhaeve, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Belgien
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 og 4 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (1), idet det ikke har sikret opsamlingen og rensningen af byspildevand fra 57 byområder med mere end 2 000 og mindre end 10 000 personækvivalenter.
—
Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har Kommissionen anført, at Kongeriget Belgien i syvoghalvtreds byområder ikke har gennemført Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand korrekt.
I medfør af artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i direktiv 91/271/EØF skulle byområder med personækvivalenter (PE) mellem 2 000 og 10 000 være forsynet med kloaknet senest den 31. december 2005.
For så vidt angår forpligtelserne til at rense byspildevand pålægger direktivets artikel 4, stk. 1, medlemsstaterne forpligtelsen til at sikre, at det spildevand, der tilledes kloaknet før udledningen, underkastes sekundær rensning eller en tilsvarende rensning.
Endelig gør kontrolprocedurerne, der er opstillet i direktivets bilag I, punkt D, det muligt at undersøge, om udledningerne fra rensningsanlæg af byspildevand er i overensstemmelse med direktivets krav på området for udledning af spildevand.
(1) EFT L 135, s. 40.
Full & Egal Universal Law Academy