7.9.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 260/39
Appel iværksat den 19. juli 2013 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 14. maj 2013 i sag T-249/11, Sanco mod KHIM — Marsalman (gengivelse af en kylling)
(Sag C-411/13 P)
2013/C 260/70
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Crespo Carillo og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Sanco, SA
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Den appellerede dom ophæves.
—
Der afsiges en ny dom om sagens realitet, hvorefter Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes, eller sagen hjemvises til Retten.
—
Sagsøgeren i sagen for Retten tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
1)
Retten har tilsidesat artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (1) ved at foretage en ukorrekt fortolkning af rækkevidden af de tjenesteydelser, der er omfattet af det ansøgte varemærke i klasse 35 og 39 i Nice-arrangementet. Vurderingen af varernes og tjenesteydelserne lighed er ikke korrekt, idet Retten ikke har taget hensyn til, at de tjenesteydelser, der er omfattet af det ansøgte varemærke, fra sit anvendelsesområde udelukker de aktiviteter, som en erhvervsdrivende tilbyder for egen regning i forbindelse med sine egne varer. Spørgsmålet om, hvorvidt sådanne tjenesteydelser efter Nice-arrangementet skal leveres for tredjemands regning, er et retligt spørgsmål, der bør afklares af Domstolen.
2)
Retten har tilsidesat artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 ved at vurdere komplementariteten af varer og tjenesteydelser efter betydningen af produktet eller tjenesteydelsen i forbindelse med købet af en anden vare eller tjenesteydelse afhængigt af opfattelsen i offentlighedens bevidsthed. Retten har ikke undersøgt, om varernes og tjenesteydelsernes komplementaritet er baseret på en sådan forbindelse mellem disse, at en samtidig brug strengt objektivt er nødvendig eller ønskelig.
3)
Retten har tilsidesat artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, idet den har konkluderet, at komplementære varer og tjenesteydelser automatisk ligner hinanden, selv om der kun er tale om en ringe grad af lighed, uden at undersøge om de forskelle, der skyldes andre faktorer, kunne neutralisere denne komplementaritet.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker, EUT L 78, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy