9.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 325/10
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 23. juli 2013 — ÖBB Personenverkehr AG mod Gotthard Starjakob
(Sag C-417/13)
2013/C 325/17
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøgt og revisionsappellant: ÖBB Personenverkkehr AG
Sagsøger og revisionsindstævnt: Gotthard Starjakob
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 7, stk. 1, artikel 16 og artikel 17 i direktiv 2000/78/EF (1), fortolkes således, at
a)
en arbejdstager, for hvem arbejdsgiveren først har fastsat en ukorrekt skæringsdato for oprykning på grundlag af en lovbestemt ordning for medregning af tidligere anciennitet, der er aldersdiskriminerende, i hvert fald har krav på betaling af lønforskellen under hensyn til den ikke-diskriminerende skæringsdato for oprykning,
b)
eller således, at medlemsstaten ligeledes har mulighed for gennem ikke-diskriminerende ordning for medregning af tidligere anciennitet at bringe forskelsbehandlingen på grund af alder til ophør uden økonomisk udligning (gennem fastsættelse af en ny skæringsdato for oprykning og samtidig forlængelse af perioden for oprykning til næste løntrin), navnlig når denne lønneutrale løsning har til formål at sikre arbejdsgiverens likviditet samt at undgå en uforholdsmæssig byrde som følge af fornyet beregning?
2)
Såfremt spørgsmål 1, litra b), besvares bekræftende:
Kan lovgiver ligeledes indføre en sådan ikke-diskriminerende ordning for medregning af tidligere anciennitet
a)
med tilbagevirkende gyldighed (konkret ved lov offentliggjort den 27.12.2011, BGBlI 2011/129, med tilbagevirkende gyldighed fra 1.1.2004), eller
b)
gælder den først fra henholdsvis vedtagelsen eller offentliggørelsen af de nye bestemmelser om anciennitet og oprykning?
3)
Såfremt spørgsmål 1, litra b), besvares bekræftende:
Skal artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 2, stk. 1 og 2, samt artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78/EF, fortolkes således, at
a)
en lovbestemt ordning, hvorefter perioden for oprykning i begyndelsen af karrieren er længere, og således vanskeliggør oprykning til næste løntrin, udgør en indirekte forskelsbehandling som følge af alder,
b)
og i bekræftende fald, at en sådan ordning henset til den mindre erhvervserfaring i begyndelsen af karrieren er forholdsmæssig og nødvendig?
4)
Såfremt spørgsmål 1, litra b), besvares bekræftende:
Skal artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, sammenholdt med artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78/EF fortolkes således, at det må anses for lovligt eller begrundet af hensyn til beskyttelsen af erhvervede rettigheder og den berettigede forventning, at en tidligere aldersdiskriminerende ordning fortsat har virkning alene af hensyn til beskyttelsen af arbejdstageren mod den løntilbagegang, som følger af en ny ikke-diskriminerende ordning (lønsikringsklausul)?
5)
Såfremt spørgsmål 1, litra b), og spørgsmål 3, litra b), besvares bekræftende:
a)
Kan lovgiver med henblik på beregning af den anciennitet, der skal medregnes, bestemme, at arbejdstageren har en forpligtelse til at medvirke (samarbejdspligt) og betinge overgangen til den nye anciennitets- og oprykningsordning af, at denne forpligtelse opfyldes?
b)
Kan en arbejdstager, der undlader at medvirke i rimeligt omfang ved den fornyede fastsættelse af oprykningsdatoen ifølge den nye, ikke-diskriminerende anciennitets- og oprykningsordning, og som derfor bevidst ikke gør brug af den ikke-diskriminerende ordning og frivilligt forbliver i den tidligere aldersdiskriminerende anciennitets- og oprykningsordning, påberåbe sig aldersdiskrimination under den tidligere ordning, eller udgør det et retsmisbrug, at han forbliver i [org. s. 4] den tidligere, diskriminerende ordning alene for at kunne gøre et pengekrav gældende?
6)
Såfremt spørgsmål 1, litra a), eller spørgsmål 1, litra b), og spørgsmål 2, litra b), besvares bekræftende:
Kræver det EU-retlige effektivitetsprincip i henhold til artikel 47, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 19, stk. 1, TEU, at forældelsesfristen for krav, der støttes på EU-retten, ikke begynder at løbe, før retsstillingen er entydigt afklaret ved afsigelse af en relevant afgørelse truffet af Den Europæiske Unions Domstol?
7)
Såfremt spørgsmål 1, litra a), eller spørgsmål 1, litra b), og spørgsmål 2, litra b), besvares bekræftende:
Kræver det EU-retlige ækvivalensprincip, at nationale regler om suspension af forældelsesfristen for fremsættelse af krav i henhold til en ny anciennitets- og oprykningsordning (§ 53a, stk. 5, i Bundesbahngesetz) udvides til tillige at omfatte fremsættelse af krav vedrørende lønforskelle, der følger af en tidligere, aldersdiskriminerende ordning?
(1) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16).
Full & Egal Universal Law Academy