23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/39
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia (Italien) den 2. august 2013 — Croce Amica One Italia Srl mod Azienda Regionale Emergenza Urgenza (AREU)
(Sag C-440/13)
2013/C 344/68
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Croce Amica One Italia Srl
Sagsøgt: Azienda Regionale Emergenza Urgenza (AREU)
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er det foreneligt med fællesskabsretten, at den ordregivende myndighed som et led i udøvelse af beføjelsen til at tilbagekalde retsakter på området for offentlige kontrakter i henhold til artikel 21d i lov nr. 241/1990 kan beslutte ikke endeligt at tildele en kontrakt udelukkende som følge af en igangværende strafferetlig efterforskning mod den juridiske repræsentant for det tilbudsgivende selskab, som foreløbigt har fået tildelt kontrakten?
2)
Er en undtagelse fra princippet i artikel 45 i direktiv 2004/18/EF (1) om, at det strafferetlige ansvar skal være endeligt fastslået, som følge af administrative hensyn, der kan vedrøre et område forbeholdt forvaltningen, forenelig med fællesskabsretten?
3)
Er en undtagelse fra princippet i artikel 45 i direktiv 2004/18/EF om, at det strafferetlige ansvar skal være endeligt fastslået i det tilfælde, hvor den igangværende strafferetlige efterforskning vedrører overtrædelser begået i forbindelse med den udbudsprocedure, der er genstand for den foranstaltning, der er iværksat som et led i udøvelse af beføjelsen til at tilbagekalde retsakter, forenelig med fællesskabsretten?
4)
Er det foreneligt med fællesskabsretten, at de nationale forvaltningsdomstole — under udøvelse af en prøvelsesret, som er blevet tillagt retsinstanserne på området for offentlige kontrakter — har fuld prøvelsesret hvad angår de af en ordregivende myndighed i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter trufne foranstaltninger, og således kan vurdere tilbuddets pålidelighed og rimelighed uden dermed at begrænse sig til tilfældene af åbenbar mangel på logik, irrationalitet, manglende begrundelse eller faktiske fejl?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).
Full & Egal Universal Law Academy