9.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 325/14
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 6. august 2013 – Sarah Nagy mod Marcel Nagy
(Sag C-442/13)
2013/C 325/23
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Sarah Nagy
Sagsøgt: Marcel Nagy
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er der tale om to sager »mellem de samme parter«, jf. artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (1), når barnet i den ene sag kræver bidrag af faderen for tiden indtil nu og til løbende underhold, og faderen i en skilsmissesag kræver bidraget til barnet og underhold til moderen fastsat for tiden efter skilsmissen?
2)
Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Såfremt den bidragsberettigede i den ene sag fremsætter krav om løbende underhold, og den bidragsforpligtede i den anden sag kræver sin pligt til bidrag til det løbende underhold fastsat fra et senere tidspunkt, er der da fra dette senere tidspunkt tale om »krav, der har samme genstand og hviler på samme grundlag«, jf. forordningens artikel 12?
(1) EUT L 7, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy