23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/42
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court) (Det Forenede Kongerige) den 12. august 2013 — Newby Foods Ltd mod Food Standards Agency
(Sag C-453/13)
2013/C 344/72
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Newby Foods Ltd
Sagsøgt: Food Standards Agency
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal ordene »muskelfibrene mister eller ændrer deres struktur« i punkt 1.14 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 (1) fortolkes således, at de omfatter alle tilfælde, hvor »muskelfibrene mister eller ændrer deres struktur«, og som er synlige ved anvendelse af standard mikroskopiteknikker? (den samme formulering anvendes også i artikel 3(n) i forordning (EF) nr. 999/2001 (2), som ændret ved forordning (EF) nr. 1923/2006 (3)).
2)
Kan et kødprodukt klassificeres som tilberedt kød som omhandlet i punkt 1.15 i bilag I, når dets muskelfibre i nogen grad har mistet eller ændret deres struktur, hvilket er synligt ved anvendelse af standard mikroskopiteknikker?
3)
Såfremt spørgsmål 1 skal besvares benægtende, og spørgsmål 2 skal besvares bekræftende, spørges: er den grad af tabet eller ændringen af muskelfibrenes struktur, der er tilstrækkelig til at kræve, at kødproduktet klassificeres som maskinsepareret kød i henhold til punkt 1.14 i bilag I, den samme som den, der kræves for at fjerne karakteren af fersk kød i henhold til punkt 1.15?
4)
I hvilket omfang skal karakteren af fersk kød være mindsket, før den kan siges at være fjernet som omhandlet i punkt 1.15?
5)
Såfremt spørgsmål 1 skal besvares benægtende, men spørgsmål 3 også skal besvares benægtende, spørges:
a)
Hvilken grad af ændring af muskelfibrenes struktur kræves for, at det omhandlede produkt skal klassificeres som maskinsepareret kød?
b)
Hvilke kriterier bør anvendes af de nationale retter ved fastlæggelsen af, om kødets muskelfibres struktur er blevet ændret i en sådan grad?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29.4.2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139, s. 55).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22.5.2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1923/2006 af 18.12.2006 om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EUT L 404, 30.12.2006, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy