30.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 352/2
Appel iværksat den 8. august 2013 af Den Italienske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 30. maj 2013 i sag T-454/10, Den Italienske Republik mod Associazione Nazionale degli Industriali delle Conserve Alimentari Vegetali (Anicav)
(Sag C-460/13 P)
2013/C 352/02
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget og avvocato dello Stato S. Varone)
De andre parter i appelsagen: Associazione Nazionale degli Industriali delle Conserve Alimentari Vegetali (Anicav)
Agrupación Española de Fabricantes de Conservas Vegetales (Agrucon)
Europa-Kommissionen,
Associazione Italiana Industrie Prodotti Alimentari (AIIPA)
Confederazione Cooperative Italiane
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Den appellerede dom ophæves.
—
Modparterne tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Sagen genstand er en appel af den dom, der blev afsat i sag T-454/10, hvorved Retten:
a)
annullerede artikel 52, stk. 2a, andet afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 (1) og artikel 50, stk. 3, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (2)»for så vidt som [de] bestemmer, at »værdien af aktiviteter, der ikke udgør en egentlig forarbejdning«, er omfattet af værdien af den afsatte produktion af frugter og grøntsager, der er bestemt til forarbejdning«
b)
annullerede artikel 60, stk. 7, i gennemførelsesforordning nr. 543/2011, der fastsætter bestemmelse om finansiering af investeringer og aktioner i forbindelse med forarbejdning af frugter og grøntsager, i sin helhed.
Ifølge Den Italienske Republik er de i punkt a) nævnte bestemmelser ikke i strid med forordning (EF) nr. 1234/2007, idet der ikke ydes støtte til andre aktiviteter end dem, der er omfattet af forordningen, men alene af forenklingshensyn foreskrives en beregningsmetode for et af parameterne for fællesskabsstøtten,.
Rettens fortolkning vil medføre en ubegrundet forskelsbehandling blandt producentorganisationer for frugt og grøntsager, hvor støtten til markedsføringen af ét og samme produkt vil variere, afhængigt af, om producentorganisationen er ansvarlig for forarbejdningen eller ej.
Hvad angår punkt b) — annullation af gennemførelsesforordningens artikel 60, stk. 7 — har Retten foretaget en fejlagtig fortolkning, for så vidt som den fastlår, at der foreligger forskelsbehandling af forarbejdningsvirksomheder, der ikke er medlemmer af producentorganisationer, i forhold til dem, der — oftest som kooperativer — er medlemmer af en producentorganisation.
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21.12.2007 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (EUT L 350, s. 1).
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7.6.2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 157, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy