16.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 336/10
Sag anlagt den 6. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen
(Sag C-478/13)
2013/C 336/22
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Bianchi og M. Owsiany-Hornung, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Polen
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 31, stk. 3, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (1), idet den ikke i sin nationale retsorden har indført nogen forpligtelse til at meddele de kompetente polske myndigheder placeringen af de i henhold til dette direktivs del C dyrkede genetisk modificerede organismer (GMO), ikke har oprettet et register over, hvor disse GMO’er befinder sig, og ikke har underrettet offentligheden om disse placeringer.
—
Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Fristen for gennemførelse af direktiv 2001/18/EF udløb den 17. oktober 2002.
(1) EFT L 106, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy