30.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 352/4
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Bamberg (Tyskland) den 9. september 2013 — straffesag mod Mohammad Ferooz Qurbani
(Sag C-481/13)
2013/C 352/05
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberlandesgericht Bamberg
Part i hovedsagen
Mohammad Ferooz Qurbani
Præjudicielle spørgsmål
1)
Omfatter den grund til strafophør som følge af personlige forhold, der er opstillet i artikel 31 i konventionen om flygtninges retsstilling (»flygtningekonventionen«), ud over sin ordlyd også dokumentfalsk, der blev begået ved forelæggelse af et forfalsket pas for en politibetjent i forbindelse med indrejse i Forbundsrepublikken Tyskland med fly, når det slet ikke var nødvendigt at bruge det forfalskede pas for at kunne ansøge om asyl i denne stat?
2)
Medfører det forhold, at vedkommende har benyttet sig af menneskesmuglere, at flygtningekonventionens artikel 31 ikke kan påberåbes?
3)
Skal kriteriet i flygtningekonventionens artikel 31 om, at flygtninge kommer »direkte« fra et område, hvor deres liv eller frihed truedes, fortolkes således, at denne betingelse også er opfyldt, hvis den pågældende i første omgang var indrejst i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union (her: Grækenland) og derefter var rejst videre til en anden medlemsstat (her: Forbundsrepublikken Tyskland), hvor vedkommende søger om asyl?
Full & Egal Universal Law Academy