9.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 325/16
Appel iværksat den 16. september 2013 af GRE Grand River Enterprises Deutschland GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 3. juli 2013 i sag T-205/12 — GRE Grand River Enterprises Deutschland GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
(Sag C-494/13 P)
2013/C 325/28
Processprog: tysk
Parter
Appellant: GRE Grand River Enterprises Deutschland GmbH (ved Rechtsanwältinnen I. Memmler og S. Schulz)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Villiger Söhne GmbH
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dommen, der blev afsagt af Retten den 3. juli 2013 i sag T-205/12, ophæves, og afgørelsen, der blev truffet den 1. marts 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering af det Indre Marked (KHIM)(sag R 387/2011-1), annulleres.
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten gør som eneste anbringende gældende, at Retten har foretaget en fejlagtig fortolkning og anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 (1).
Som begrundelse har appellanten anført følgende:
Retten har fortolket begrebet »varer af samme art« forkert, fordi den har sidestillet varen »cigarer« med overbegrebet »tobaksvarer«. Dermed har Retten udvidet beskyttelsesområdet for det varemærke, som indsigelsen blev støttet på, urimeligt.
Retten har fortolket begrebet »varer af lignende art« forkert, fordi den ved bedømmelsen af, om varerne var af lignende art, heller ikke unuanceret måtte anse den enkelte vare »cigarer« for at ligne overbegrebet »artikler for rygere«.
Ved sammenligningen af tegnene anvendte Retten ikke læren om at der skal anlægges en helhedsvurdering rigtigt, fordi den unuanceret sammenlignede bestanddelene »LIBERTAD« og »LIBERTE« og i den forbindelse udelukkede alle andre varemærkebestanddele..
Navnlig er der andre bestanddele i de omtvistede varemærker, der skal tillægges en dominerende betydning, bl.a. farvekombinationen i det anfægtede varemærke og det figurmærke, som indsigelsen blev støttet på, og i betegnelsen »LA«.
Retten har endvidere anvendt de principper, som Domstolen har opstillet vedrørende den begrebsmæssige lighed, fejlagtigt, da den ikke på tilstrækkelig måde har taget hensyn til de forskellige sprog, der er anvendt i varemærkerne.
Samlet set er Retten dermed kommet frem til et forkert resultat.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy