14.12.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 367/21
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof Arnhem-Leeuwarden (Nederlandene) den 16. september 2013 — F. Faber mod Autobedrijf Hazet Ochten BV
(Sag C-497/13)
2013/C 367/37
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Gerechtshof Arnhem-Leeuwarden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: F. Faber
Sagsøgt: Autobedrijf Hazet Ochten BV
Præjudicielle spørgsmål
1)
Følger det af effektivitetsprincippet, af det høje forbrugerbeskyttelsesniveau inden for EU, der tilstræbes med direktiv 1999/44 (1), eller af andre EU-retlige bestemmelser eller normer, at de nationale retter af egen drift er forpligtet til at undersøge, om køberen i henhold til en aftale er (en) forbruger som omhandlet i artikel 1. stk. 2, litra a), i direktiv1999/44?
2)
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, gælder dette også, såfremt sagens akter ingen (eller ufuldstændige eller modstridende) faktiske oplysninger indeholder med henblik på at kunne fastslå køberens egenskab?
3)
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, gælder dette også i en appelsag, hvor køber ikke har rejst indsigelse mod den appellerede kendelse fra førsteinstansen, for så vidt som denne i henhold til kendelsen ikke (af egen drift) foretog nogen undersøgelse, og for så vidt som den udtrykkeligt undlod at besvare spørgsmålet, om køber kunne anses for forbruger?
4)
Skal (artikel 5 i) direktiv 1999/44 anses for ligeværdig med nationale regler, der inden for den interne retsorden har rang af ufravigelige retsgrundsætninger?
5)
Er effektivitetsprincippet, det høje forbrugerbeskyttelsesniveau inden for EU, der tilstræbes med direktiv 1999/44, eller andre EU-retlige bestemmelser eller normer til hinder for nederlandsk ret, for så vidt angår forbrugerkøberens indsigelsespligt og bevisbyrde i forbindelse med pligten til (rettidig) underretning af sælger om den formentlige mangel ved salgsgenstanden?
6)
Er effektivitetsprincippet, det høje forbrugerbeskyttelsesniveau inden for EU, der tilstræbes med direktiv 1999/44, eller andre EU-retlige bestemmelser eller normer til hinder for nederlandsk ret for så vidt angår forbrugerkøberens indsigelsespligt og bevisbyrde med hensyn til, at salgsgenstanden ikke er i overensstemmelse med det aftalte, og for så vidt angår kravet om, at denne manglende overensstemmelse skal have vist sig inden for en frist af seks måneder efter leveringen? Hvad betyder ordene »manglende overensstemmelse, der viser sig« i artikel 5, stk. 3, i direktiv 1999/44 og især, på hvilken måde skal forbrugerkøberen gøre de omstændigheder gældende, der vedrører (årsagen til) til den manglende overensstemmelse? Er det herved tilstrækkeligt, at forbrugerkøberen gør gældende og ved begrundet indsigelse beviser, at salgsgenstanden ikke fungerer (tilfredsstillende), eller skal han også gøre gældende og ved begrundet indsigelse bevise, hvilken mangel ved salgsgenstanden der er grunden til, at den ikke fungerer (tilfredsstillende)?
7)
Har det for besvarelsen af de foregående spørgsmål nogen betydning, at Faber i begge instanser har ladet sig bistå af en advokat?
(1) Europa-parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25.5.1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed, EFT L 171, s. 12.
Full & Egal Universal Law Academy