23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/51
Sag anlagt den 23. september 2013 — Republikken Estland mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-508/13)
2013/C 344/89
Processprog: estisk
Parter
Sagsøger: Republikken Estland (ved K. Kraavi-Käerdi)
Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Artikel 4, stk. 6 og 8, artikel 16, stk. 3, og artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (1) annulleres under påberåbelse af overtrædelse af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres gennemførelse, idet disse bestemmelser ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og subsidiaritetsprincippet. Begrundelsespligten i henhold til artikel 296 TEUF — som er en væsentlig formforskrift i henhold til artikel 263 TEUF — er ligeledes blevet tilsidesat ved vedtagelsen af disse bestemmelser. Republikken Estland har derfor nedlagt påstand om, at den i artikel 4, stk. 6, indeholdte halvsætning »og at oplysningskravet er fastsat i den nationale skattelovgivning udelukkende af hensyn til skatteinddrivelsen«, de i artikel 4, stk. 8, indeholdte ord »i medfør af national skattelovgivning som omhandlet i stk. 6« samt artikel 16, stk. 3, og artikel 6, stk. 3, i deres fulde længde annulleres. Såfremt Domstolen finder, at nævnte bestemmelser ikke kan betragtes særskilt og ikke lader sig adskille fra den øvrige direktivtekst, uden at denne skal ændres, og at en annullation af disse bestemmelser vil påvirke direktivets almindelige ordning, har Republikken Estland nedlagt påstand om, at direktivet på samme grundlag og af de samme grunde annulleres i sin helhed.
—
Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
1)
Republikken Estland har med sit søgsmål nedlagt påstand om, at visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (herefter »direktivet«), annulleres, subsidiært at direktivet annulleres i sin helhed.
2)
Søgsmålet er anlagt på grundlag af artikel 263, stk. 1, TEUF med påstand om annullation af den i direktivets artikel 4, stk. 6, indeholdte formulering »og at oplysningskravet er fastsat i den nationale skattelovgivning udelukkende af hensyn til skatteinddrivelsen«, den i artikel 4, stk. 8, indeholdte formulering »i medfør af national skattelovgivning som omhandlet i stk. 6« samt direktivets artikel 6, stk. 3, og artikel 16, stk. 3, subsidiært af direktivets i dets helhed, under påberåbelse af tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift og overtrædelse af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres gennemførelse.
3)
Tilsidesættelsen af en væsentlig formforskrift er sket derved, at den i artikel 296 TEUF fastsatte begrundelsespligt ikke er blevet overholdt ved vedtagelsen af direktivet. Overtrædelsen af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres gennemførelse er sket derved, at proportionalitetsprincippet og subsidiaritetsprincippet er blevet tilsidesat.
4)
De foranstaltninger til maksimalharmonisering, som direktivets artikel 4, stk. 6, sammenholdt med stk. 8 og artikel 16, stk. 3, fastsætter, gør det ikke muligt at opretholde en rimelig balance mellem direktivets to formål om forbedring af såvel overskueligheden som sammenligneligheden af årsregnskaber og lettelse af den administrative byrde for små og mellemstore virksomheder. De trufne foranstaltninger er således ikke egnede til at opnå det legitime formål, der forfølges.
5)
Et af direktivets væsentlige formål — forbedring af overskueligheden og sammenligneligheden af årsregnskaber — kan ikke opnås med de trufne foranstaltninger, idet der ved udarbejdelsen af direktivforslaget ikke er taget behørigt hensyn til virksomhedsstrukturen i de forskellige medlemsstater. En gennemførelse af direktivet i medlemsstatens retsorden vil føre til, at 97,9% af virksomhederne, svarende til over halvdelen af nationalregnskabets omsætning, vil blive befriet for en væsentlig del af deres pligt til at aflægge regnskab, hvilket ikke medvirker til at nå formålet om en forbedring af overskueligheden og sammenligneligheden af årsregnskaber på hele Unionens område.
6)
Et af direktivets væsentlige formål — lettelse af den administrative byrde for små og mellemstore virksomheder — kan ikke opnås med de trufne foranstaltninger, idet der ved udarbejdelsen af direktivforslaget ikke er taget hensyn til den lettelse, som i medlemsstaten er opnået på anden vis end ved reducering af omfanget af regnskabsaflæggelsen, og idet de oplysninger, som tidligere blev krævet af virksomhederne i forbindelse hermed, og som i henhold til artikel 4, stk. 6, ikke længere kan afkræves, stadig er nødvendige oplysninger for såvel de private virksomheder selv som for den offentlige sektor. Der må således i fremtiden indsamles og offentliggøres yderligere oplysninger gennem andre kanaler, hvorved den administrative byrde flyttes og også kan øges.
7)
Det princip om forrang for substansen, som er indeholdt i direktivets artikel 6, stk. 1, litra h), er et af direktivets væsentlige principper. Hvis medlemsstaterne i henhold til direktivets artikel 6, stk. 3, kan se bort fra princippet om substansens forrang, og hvis en medlemsstat anvender denne mulighed, når den gennemfører direktivets bestemmelser i sin retsorden, kan formålet om forbedring af sammenligneligheden, overskueligheden og den generelle tillid på hele Unionens område i princippet ikke opnås. Den trufne foranstaltning er følgelig ikke i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
8)
I betragtning af den omstændighed, at de foranstaltninger, der er truffet i direktivets artikel 4, stk. 6 og 8, og i artikel 16, stk. 3, ikke ubetinget fører til en forbedring af overskueligheden og sammenligneligheden af regnskabsaflæggelse i Unionen, og at de trufne foranstaltninger i stedet for at føre til en lettelse af den administrative byrde kan medføre, at der i en medlemsstat opstår nye administrative byrder andre steder, gør disse foranstaltninger det ikke muligt at opnå direktivets formål på unionsniveau. Nævnte bestemmelser er derfor i strid med subsidiaritetsprincippet.
(1) EUT L 182, s. 19.
Full & Egal Universal Law Academy