30.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 352/9
Appel iværksat den 23. september 2013 af Philips Lighting Poland S.A. og Philips Lighting BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 11. juli 2013 i sag T-469/07, Philips Lighting Poland S.A. og Philips Lighting BV mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-511/13 P)
2013/C 352/16
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: Philips Lighting Poland S.A. og Philips Lighting BV (ved abogada M.L. Catrain González, barristers E.A. Wright og H. Zhu)
De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Hangzhou Duralamp Electronics Co. Ltd, GE Hungary Ipari és Kereskedelmi Zrt. (GE Hungary Zrt), Europa-Kommissionen og Osram GmbH
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
—
Den appellerede dom ophæves og den anfægtede forordning annulleres, for så vidt som den vedrører appellanterne.
—
Rådet tilpligtes at betale appellanternes omkostninger både for Retten og for Domstolen.
Anbringender og væsentligste argumenter
Med appellen i den foreliggende sag har appellanterne nedlagt påstand om ophævelse af den appellerede dom og annullation af den anfægtede forordning af følgende grunde:
1)
Retten har fejlfortolket artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 (1) (»grundforordningen«) (artikel 9, stk. 1), da den fastslog, at Rådet er berettiget til at anvende artikel 9, stk. 1, så meget desto mere i situationer, der falder uden for anvendelsesområdet for denne bestemmelse (dvs. når der ikke er tale om tilbagetrækning af en klage, men snarere at tilslutningen til klagen blot er faldet). Rettens udvidende fortolkning af artikel 9, stk. 1, har ikke støtte i hverken ordlyden eller opbygningen af bestemmelserne i grundforordningen. Den modsiges ligeledes af institutionernes praksis de sidste 25 år under hvilke anvendelsen af artikel 9, stk. 1, efter tilbagetrækning af en klage, altid har udløst, at den forbundne undersøgelse blev afsluttet.
2)
Retten har begået en retlig fejl — og derfor foretaget en urigtig anvendelse — af grundforordningens artikel 4, stk. 1 og artikel 5, stk. 1 (»artikel 4, stk. 1 og artikel 5, stk. 1«) ved definitionen af »erhvervsgren i Fællesskabet«. Dette har ført til den urigtige konklusion, at en »stor andel« af den samlede produktion i Fælleskabet kun må fastlægges under anvendelse af den ene af de to grænser, der kræves i henhold til artikel 5, stk.4 — grænsen på 25 %. Den fejlagtige afgrænsning af »erhvervsgren i Fællesskabet« har påvirket institutionernes skadesanalyse, der i stedet for at blive fastlagt på grundlag af dumpingimportens virkninger på »erhvervsgrenen i Fællesskabet« som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1 (artikel 3, stk. 1), og defineret i artikel 5, stk., 4, blev bedømt på grundlag af den »virksomhed, som støttede klagen« eller »den største producent«. Ingen af disse begreber anvendes i grundforordningen med henblik at definere »skade«.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT L 56, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy