7.12.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 359/5
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret (Danmark) den 25. september 2013, Ingeniørforeningen i Danmark, som mandatar for Poul Landin, mod TEKNIQ, som mandatar for ENCO A/S — VVS
(Sag C-515/13)
2013/C 359/06
Processprog: dansk
Den forelæggende ret
Østre Landsret
Parter
Sagsøger: Ingeniørforeningen i Danmark, som mandatar for Poul Landin
Sagsøgte: TEKNIQ, som mandatar for ENCO A/S — VVS
Præjudicielt spørgsmål
Skal forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af alder i artikel 2 og 6 i Rådets direktiv 2000/78/EF (1) fortolkes således, at det er til hinder for, at en medlemsstat opretholder en retstilstand, der indebærer, at en arbejdsgiver ved opsigelse af en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, ved funktionærens fratræden skal udrede godtgørelse svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, men således at denne godtgørelse ikke skal udbetales, hvis funktionæren ved fratrædelsen har mulighed for at modtage folkepension?
(1) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. EFT L 303, s. 16
Full & Egal Universal Law Academy