18.1.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 15/10
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Förvaltningsrätten i Malmö (Sverige) den 6. november 2013 — Bricmate AB mod Tullverket
(Sag C-569/13)
2014/C 15/14
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Förvaltningsrätten i Malmö
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Bricmate AB
Sagsøgt: Tullverket
Præjudicielle spørgsmål
Er Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 917/2011 (1) af 12. september 2011 [udelades] om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina ugyldig af nogen af de følgende grunde:
1)
EU-institutionernes undersøgelse indeholder åbenbare faktiske vildfarelser.
2)
EU-institutionernes undersøgelse indeholder åbenbart fejlagtige bedømmelser.
3)
Kommissionen har tilsidesat pligten til at udvise omhu samt artikel 3, stk. 2, og artikel 3, stk. 6, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 (2) om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.
4)
Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 20, stk. 1, i forordning nr. 1225/2009 og har tilsidesat selskabets ret til forsvar.
5)
Kommissionen har i strid med artikel 17 i forordning nr. 1225/2009 undladt at tage hensyn til den information, som selskabet leverede, og/eller
6)
Kommissionen har ikke opfyldt begrundelsespligten (i henhold til artikel 296 TEUF)?
(1) EUT L 238, s. 1.
(2) EUT L 343, s. 51.
Full & Egal Universal Law Academy