25.1.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 24/5
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 6. november 2013 — Karoline Gruber
(Sag C-570/13)
2014/C 24/09
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Karoline Gruber
Sagsøgt myndighed: Unabhängiger Verwaltungssenat für Kärnten
Procesdeltager: EMA Beratungs- und Handels GmbH
Procesdeltager: Bundesminister für Wirtschaft, Familie und Jugend
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er EU-retten, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EUT L 26 af 28. januar 2012, s. 1-12, (herefter »direktiv 2011/92«) (1), navnlig direktivets artikel 11, til hinder for en national lovgivning, hvorefter en afgørelse, ved hvilken det fastslås, at der ikke skal foretages en vurdering af et bestemt projekts indvirkninger på miljøet, også får bindende virkning for naboer, som i den forudgående kontrolprocedure ikke havde partsstatus, og kan gøres gældende over for disse i efterfølgende tilladelsesprocedurer, selv om disse har mulighed for at rejse deres indsigelser mod projektet i disse tilladelsesprocedurer (i hovedsagen nærmere betegnet, at projektets indvirkninger udgør en trussel mod deres liv, sundhed eller ejendom, eller at de udsættes for urimelige gener i form af lugt, støj, røg, støv, vibrationer eller på anden måde)?
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:
2)
Kræver EU-retten, navnlig direktiv 2011/92 som følge af den direkte virkning af dets bestemmelser, at den i spørgsmål 1 beskrevne bindende virkning udelukkes?
(1) EUT 2012 L 26, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy