8.3.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 71/2
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 12. november 2013 — Air Berlin PLC & Co. Luftverkehrs KG mod Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband eV
(Sag C-573/13)
2014/C 71/03
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Air Berlin PLC & Co. Luftverkehrs KG
Sagsøgt: Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband eV
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal bestemmelsen i artikel 23, stk. 1, andet punktum, i forordning nr. 1008/2008/EF (1) fortolkes således, at den endelige pris, der skal betales, i et elektronisk reservationssystem skal angives ved den første angivelse af priserne for lufttransportydelser?
2)
Skal bestemmelsen i artikel 23, stk. 1, andet punktum, i forordning nr. 1008/2008/EF fortolkes således, at den endelige pris, der skal betales, i et elektronisk reservationssystem kun skal angives for den lufttransportydelse, som kunden konkret har valgt, eller for enhver anført lufttransportydelse?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24.9.2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT L 293, s. 3).
Full & Egal Universal Law Academy