8.3.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 71/3
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Pesti Központi Kerületi Bíróság (Ungarn) den 20. november 2013 — Martin Meat Kft. mod Simonfay Géza og Ulrich Salburg
(Sag C-586/13)
2014/C 71/04
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Pesti Központi Kerületi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Martin Meat Kft.
Sagsøgte: Simonfay Géza og Ulrich Salburg
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er der tale om »tilrådighedsstillelse af arbejdskraft« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i EU-retten, navnlig i definitionen i henhold til dom af 10. februar 2011, Vicoplus m.fl. (forenede sager C-307/09 — C-309/09 (1), Sml. I, s. 453), når en tjenesteyder påtager sig at forarbejde halve okseslagtekroppe og pakke dem i salgsklar emballage ved hjælp af sine egne arbejdstagere i opdragsgivers slagteri i et lokale, som tjenesteyderen har lejet af opdragsgiver, når tjenesteyderen modtager vederlag pr. kilo forarbejdet kød, hvorved det aftalte vederlag reduceres, såfremt kødet forarbejdes mangelfuldt, henset til den omstændighed, at tjenesteyderen udelukkende udfører tjenesteydelser for den samme opdragsgiver i værtsmedlemsstaten, og at opdragsgiveren udfører kvalitetskontrollen af kødforarbejdningen?
2)
Finder det grundlæggende princip, som blev fastslået i dommen i sagen Vicoplus m.fl., hvorefter tilrådighedsstillelse af arbejdskraft må undergives restriktioner i den periode, hvor overgangsbestemmelserne vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed i tiltrædelsestraktaterne for de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004, er gældende, også anvendelse på udstationering af arbejdstagere til Østrig inden for rammerne af tilrådighedsstillelse af arbejdskraft, der foretages af en virksomhed, som har hjemsted i en medlemsstat, der er tiltrådt Den Europæiske Union den 1. maj 2004, når denne udstationering foretages i en sektor, der ikke er beskyttet ved tiltrædelsestraktaterne?
(1) Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10.2.2011.
Full & Egal Universal Law Academy