25.1.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 24/13
Appel iværksat den 25. november 2013 af Aloys F. Dornbracht GmbH & Co. KG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-386/10, Aloys F. Dornbracht GmbH & Co. KG mod Europa-Kommissionen
(Sag C-604/13 P)
2014/C 24/24
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Aloys F. Dornbracht GmbH & Co. KG (ved Rechtsanwälte H. Janssen og T. Kapp)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-386/10 ophæves i sin helhed, og appelindstævntes afgørelse K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 i sag COMP/39.092 — Badeværelsesudstyr og — inventar annulleres, for så vidt som den vedrører appellanten.
—
Subsidiært nedsættes den bøde, appellanten er blevet pålagt ved den anfægtede afgørelse, med et passende beløb.
—
Appelindstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for appellen fremsat følgende anbringender:
Retten har for det første tilsidesat artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 (1), princippet om klarhed, ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet, idet Retten har fortolket artikel 23, stk. 2, andet punktum, i forordning nr. 1/2003 som et loft og dermed ikke anset Kommissionens fastsættelse af bødens størrelse for ulovlig og forhindret sig selv i at foretage en korrekt nedsættelse af bødens størrelse.
Retten har for det andet tilsidesat artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003, idet den ikke har taget hensyn til, at retningslinjerne af 2006 er behæftet med en ulovlighed, idet de ikke tager hensyn til varigheden og grovheden ved overtrædelser begået af enkeltproduktvirksomheder.
Retten har for det tredje undladt at tage hensyn til, at appelindstævnte burde have anvendt sin skønsbeføjelse i medfør af punkt 37 i retningslinjerne af 2006, således at appelindstævnte for enkeltproduktvirksomheder burde have fastsat bødens størrelse til under grænsen på 10 %.
Retten har endvidere tilsidesat princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft, idet den fandt, at appelindstævntes beregning af bøden ved hjælp af retningslinjerne af 2006 var lovlig.
Retten har også begået retlige fejl ved beregningen af beløbet på den bøde, appellanten er blevet pålagt, hvad angår den geografiske opdeling, deltagelsen i kun én af de tre produktgrupper og appellantens sekundære rolle.
Endelig har Retten tilsidesat princippet om rimelig sagsbehandlingstid.
(1) EFT 2003 L 1, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy