15.2.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 45/19
Appel iværksat den 27. november 2013 af Zucchetti Rubinetteria SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 16. september 2013 i sag T-396/10, Zucchetti Rubinetteria mod Europa-Kommissionen
(Sag C-618/13 P)
2014/C 45/35
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Zucchetti Rubinetteria SpA (ved avvocati M. Condinanzi, P. Ziotti og N. Vasile)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Den appellerede dom ophæves, for så vidt som Retten i samme dom frifandt Kommissionen i sag T-396/10, hvori [appellanten] havde nedlagt påstand om ophævelse eller nedsættelse af den bøde, der blev pålagt i medfør af artikel 2 i den anfægtede afgørelse af 23. juni 2010 K(2010) 4185 endelig om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53, sag COMP/39.092 — Badeværelsesudstyr og –inventar.
—
Der træffes endelig afgørelse i tvisten i henhold til artikel 61 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, idet Domstolen under udøvelse af sin fulde prøvelsesret ophæver eller i det mindste nedsætter den bøde, der blev pålagt af Kommissionen ved den ovenævnte afgørelse.
—
Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger såvel i denne sag som i sag T-396/10.
Anbringender og væsentligste argumenter
Tilsidesættelse af EU-retten for så vidt angår beregningen af bøderne og bedømmelsen af overtrædelsens grovhed, kontradiktorisk og utilstrækkelig begrundelse samt ufuldstændig udøvelse af domstolskontrollen. Særligt foreligger der tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1/2003 (1) og af princippet om personligt ansvar, proportionalitetsprincippet og princippet om ligebehandling ved anvendelsen af sanktioner i kartelsager.
I den appellerede dom fastslog Retten, at den anfægtede afgørelse var selvmodsigende og retsstridig, for så vidt som det anerkendtes, at Zucchetti Rubinetteria S.p.A. havde begået en mindre alvorlig forseelse end de multinationale virksomheder, der havde deltaget i kartellet, idet selskabet ikke var en del af kartellet og ikke havde kendskab til udvidelsen af kartellet til at omfatte andre markeder end det italienske uden imidlertid at drage de nødvendige konsekvenser deraf med hensyn til sanktionens omfang. Anvendelsen af de samme multiplikationskoefficienter og udelukkelsen af formildende omstændigheder med en deraf følgende frifindelse også for så vidt angår ophævelse eller nedsættelse af den pålagte sanktion indebærer således en tilsidesættelse af de ovennævnte almindelige principper og af bestemmelserne i punkt 25-29 i retningslinjerne for beregningen af bøder såvel som af artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EUT 2003 L 1, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy